Laminat

175kr

Trykt udgave

Laminat

Af Lasse Krog Møller, Gitte Broeng, Christian Yde Frostholm, Rasmus Graff, Mathias Kokholm, Dorthe Larsen, Inga Krog Møller, Benjamin Møller, Morten Søndergaard

I efteråret 2014 udførte billedkunster Lasse Krog Møller en omfattende intervention og kortlægning af noget så dunkelt som en bibliotekskælder. Nærmere bestemt kælderen (labyrinten) under Aaby Bibliotek, der udover store ophobninger af dateret biblioteksinventar, danner rammen om Dansk Plakatmuseums kontor og arkiv, en bordtennisklub og en skydebane.   

I disse omgivelser og ud fra det forhåndenværende søms princip etablerede Lasse Krog Møller udstillingen Laminat – en bibliotekshistorie, der havde karakter af en totalinstallation og bibliotek for det ikke-funktionelle og det unyttige. Her kunne man bevæge sig gennem en labyrintisk struktur, ad små gange, langs opstablede møbler og ting og sager i skulpturelle konstruktioner. Alt var inventariseret og præsenteret omhyggeligt – som var der tale om genstande i et museum.   

Udstillingen arbejdede på grænsen mellem arkiv og affaldsophobning, grænsen mellem hukommelse og glemsel, en grænse der naturligt flytter sig, som tiden går. En grænse som er det primære grundlag for undersøgelser i Lasse Krog Møllers praksis iøvrigt. Hensigten er ikke at minde os om noget specifikt, men snarere at undersøge, hvordan arkivet (museet eller biblioteket) kan eller skal tjene som erindring og opbevaringssted.   
 I forlængelse af udstillingen udkommer nu bogen Laminat med nyskrevne tekster af forfatterne Gitte Broeng, Rasmus Graff, Christian Yde Frostholm, Morten Søndergaard, redaktør Mathias Kokholm og bibliotekar Dorthe Larsen. De skøn- og faglitterære tekster er skrevet som bidrag til udstillingen. Bogen dokumenterer endvidere udstillingen med en mængde fotografier (konceptuelle og dokumenterende) fra udstillingen, samt tegninger og lister over inventar og genstande.

Sider: 192

Udgivelse: 2015 Februar

ISBN: 9788793108158

e-handelsfonden


Gratis levering over 599kr

Når du køber for 599 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle Libris' produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder