Til den yderste grænse

233kr

Trykt udgave

Til den yderste grænse

Af Svend Albrechtsen

Hvordan kunne vikingerne sejle helt til Amerika? Hvorfor var det lige i 1400-1500-tallet, at vi europæere for alvor opdagede resten af verden?

Bogen fortæller om sejlads på verdenshavene fra vikingetiden til i dag. Og den viser, hvordan klimaet har spillet en væsentlig rolle for de store opdagelser.

Kom med ind i en verden af fantastiske opdagelser og søeventyr og mød de sejlivede matroser og kaptajner, der sejlede på de syv verdenshave. I en kronologisk gennemgang fortæller forfatteren om opdagelsesrejserne, og han sammenfatter vejr, skibe og resultater over en periode på 1.000 år: fra vikingernes togter til Grønland og Vinland over de store opdagelsesrejser fra 1400-tallet og frem til 1900-tallet. Herunder beskrives trekantshandelen i 1700-tallet samt de fuldriggede klipperes kapsejlads på tværs af oceanerne i 1800-tallet.Bogens udgangspunkt er de klimamæssige udfordringer og muligheder, der gennem tiden har øget eller vanskeliggjort sejladsen. Bl.a. skyldes de store opdagelsesrejser i 14-1500-tallet, at der netop i denne periode var særligt gunstige vilkår for sejladsen – vejrforhold, som afveg ganske væsentligt fra dem, vi kender i dag.

Fokus er på de sørejser og rejsende, der har skabt et gennembrud i udforskningen af havene: vikingerne, Vasco da Gama, Christoffer Columbus, Fernando de Magellan, James Cook, Vitus Bering og mange flere.

Det er spændende læsning for alle historie- og sejlinteresserede – samt for alle, der interesserer sig for vejr og vind og for, hvordan klimaet påvirker vores daglige liv.

Svend Albrechtsen er sejlsportsmand og pensioneret søofficer. Efter afslutningen på sin militære karriere har han brugt sin viden og erfaring – som både pilot, skibsfører og sejlsportsmand – på at udbrede kendskabet til forholdene på havet gennem sit forfatterskab og en omfattende foredragsvirksomhed

Sider: 272

Udgivelse: 2013 September

ISBN: 9788771182910

e-handelsfonden


Gratis levering over 599kr

Når du køber for 599 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle Libris' produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder