Læs uddrag
Læs

Socialpsykologi

en introduktion

En introduktion til socialpsykologi. Feltet socialpsykologi handler om vores forbundethed i sociale grupper og vores forsøg på at forklare det, der sker omkring os. Kort sagt om den måde, vi er sammen med andre mennesker. 

Socialpsykologien studerer mennesker i sociale situationer. Den belyser vigtige og dagsaktuelle spørgsmål som fordomme, ondskab, radikalisering og mobning. Forhold, der dagligt udspiller sig for øjnene af os, hvortil vi stiller spørgsmål og forsøger at forstå.

I industrisamfundet og i storbykulturen er det nødvendigt at forstå samspillet mellem menneske og samfund på en ny måde. Denne samfundsudvikling er forstærket i det højteknologiske videnssamfund, vi i dag befinder os i. Det er en udvikling, der har ændret vores grundlæggende institutioner. Begreber har fået ny vægt – integration, marginalisering, sociale konflikter, normer, roller, holdninger og social påvirkning. Andre er gledet i baggrunden som mere eller mindre uaktuelle.

Bogen belyser vores liv som sociale individer, hvordan vi bygger på normer, udfolder os i interaktion med hinanden, lader os manipulere – eller selv praktiserer manipulation. Den kaster lys over centrale temaer og begreber, giver indblik i både klassiske og nyere forskningsresultater og trækker linjerne op til verden, som den er i dag, og dens problemstillinger.

Bogen er en stærkt revideret 3. udgave og indeholder en række helt nyskrevne kapitler. 1. udgaven udkom i 2002.

Per Schultz Jørgensen er professor emeritus i socialpsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Rolf Kuschel er tidligere professor i socialpsykologi ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
296,94  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave3
Trykt sideantal176
Udgivelsesdato30 aug. 2016
Udgivet afFrydenlund
Sprogdan
ISBN trykt bog9788771184877
ISBN epub9788778874528