Sammen om et fagsprog

kvalificeret selvbestemmelse som pædagogisk platform

For de mennesker, der arbejder professionelt med mennesker, er det i dag mere end nogensinde før et krav, at man kan dokumentere og måle sine resultater. Dette gælder, uanset om man for eksempel arbejder inden for undervisningssektoren som lærer eller pædagog, om man arbejder inden for sundhedssektoren som sygeplejerske, læge eller terapeut, inden for ældreplejen, det sociale system eller andre sektorer, hvor arbejdet med mennesker er i centrum.

De forskellige former for menneskearbejde kompliceres så også ofte af, at de forskellige faggrupper inden for en sektor ikke har et fælles fagligt sprog i omgangen med de mennesker, de arbejder med – det være sig barnet, den unge, patienten eller klienten.

‘Modellen for Kvalificeret Selvbestemmelse’ og ‘Vitaliseringsmodellen’, som er udviklet af professor ved Aarhus Universitet Jan Tønnesvang, tager højde for disse problemstillinger.

Bogen her giver et indblik i mine erfaringer med at anvende ‘Modellen for Kvalificeret Selvbestemmelse’ og ‘Vitaliseringsmodellen’ til praksisudvikling. Med udgangspunkt i mine erfaringer som leder af Midtbyklubben i Aarhus beskriver den samtidig de ledelsesmæssige perspektiver, der er forbundet med at implementere denne nye pædagogiske systematik i en klubsammenhæng.

Den er tænkt som en inspirationskilde til selv at gå i gang med at arbejde med kvalificeret selvbestemmelse og vitaliseringsmodellen.
140,58  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal80
Udgivelsesdato26 maj 2015
Udgivet afKlim
Sprogdan
ISBN trykt bog9788771296938