187kr

Trykt udgave (kr.187,00)

EPUB (kr.135,00)

MED FRIKORPSET OG FRUNDSBERG - NÆRINGSBREVET

Af Bjarne Cronfeld

Jens Peter Leon Jensens liv var ikke et almindeligt liv, men i en periode et liv fyldt med spænding og fare. Han blev uddannet som snedker i 1934 og aftjente umiddelbart derefter sin toårige værnepligt ved Fynske Livregiment i Odense. Han blev gift med Agnes i sommeren 1937 og drog til Hamborg for at søge arbejde.
Da krigen brød ud, havde Jens Peter rigeligt at se til. For at kunne spare lidt sammen arbejdede han ved siden af arbejdet som snedker også som tjener i den zoologiske have, Hagenbeck. Han søgte ind i Frikorps Danmark og var med ved Demjansk. Senere kom han med Regiment 24 Danmark både til Kroatien og tilbage til Østfronten. I juli 1944 overgik han til SS-Panzerjäger-Abteilung 10 og var med i de berømte kampe under de allieredes operation Market Garden i Holland.
Sammen med vennen Poul Helmuth blev han taget til fange af amerikanerne den 8. maj 1945.

Uddrag af bogen
Halvt bøjet tog Jens Peter maskingeværet og løb tilbage. Hvor langt vidste han ikke, men selv tyve meter med et MG34, der vejer mere end 12 kilo, føles lang, og tiden, det tager, føles som en evighed, når man har fjenden lige i røven. Poul Helmuth nåede lige at tage den sidste halve kasse ammunition med sig, så de havde lidt til turen hjem. De lod sig falde ned i en naturlig fordybning bag en stump træ og satte lynhurtigt maskingeværet op igen. Op med låsen til patronbæltet, luk og fyr. Det var svært for Frikorpset at holde stillingen, specielt fordi russerne tilsyneladende bare havde uanede mængder af soldater.

Om forfatteren
Bjarne Cronfeld (f. 1960) er opvokset nord for København og uddannet som civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Han arbejder i dag i en international koncern som underviser og ansvarlig for virksomhedens projektlederuddannelse.

Sider: 278

Udgivelse: 2017 Januar

ISBN: 9788771902945

e-handelsfonden


Gratis levering over 599kr

Når du køber for 599 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle Libris' produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder