144kr

Trykt udgave (kr.144,00)

EPUB (kr.96,00)

Den sidste passager

Af Niels Martinov

Kriminovellen er en respekteret genre, som de bedste krimiforfattere har gjort brug af. På få sider beskrives en forbrydelse eller konflikt, hvis løsning på den allersidste side helst skal overrumple læseren. For hvem er den skyldige? Hvem snyder hvem? That’s the question, Dr. Watson, som Sherlock Holmes har udtrykt det.
Der er efterhånden sjældent, at der udgives en samling kriminoveller af en dansk forfatter. Med Den sidste passager giver krimiforfatteren Niels Martinov sit bud på 18 kriminoveller af i dag.

På Forlaget mellemgaard har Niels Martinov fået udgivet tre romaner i sin serie om kommissær Stein.

Om Ud hvor du ikke kan bunde skrev Lokalavisen Frederiksberg: ”Martinov er veteran, og han ryster ikke på hænderne … Romanen er intens, medrivende og underholdende.”

Om Du er en ond mand hed det i Weekendavisen: ”En underholdende kriminalroman … Niels Martinov rammer i sin krimi den danske hverdag i 2014 på kornet.”



Uddrag af bogen
”Men lad mig lige en sidste gang skære det ud i pap for dig,” vedblev han. ”Derude i mørket venter en psykopat, der driver gæk med politiet. Han venter blot på, at en pige som dig stiger af bussen, helt alene, og uden nogen til at forsvare sig, det er det eneste, han har i tankerne. Men du virker, som om du er ligeglad.”
Den sidste sætning blev tilføjet med en tydelig forundring i stemmen.
”Jeg er ikke ligeglad,” svarede hun knap hørligt.
”Jo, du er ligeglad. Ja, værre end det. Du provokerer ham. Du udfordrer ham. Du siger lige op i hans åbne ansigt: Ha ha, som om jeg er bange for dig, ha ha, som om det rager mig en høstblomst, om du har myrdet de tre piger, ha ha, jeg er ikke en skid bange for dig. Du kan ikke gøre mig noget. Det er det, du siger, det ved du godt, ikke? Lige op i fjæset på ham.”
Hun svarede ikke. Ikke i første omgang. Hun var nærmest kravlet helt ind i sin mørkegrønne parkacoat, og det kunne godt se ud, som om hun havde givet slip på livet og allerede lagt sin skæbne i hånden på den ukendte morder, der lurede et sted derude.


Om forfatteren
Niels Martinov har siden sin debut i 1984 fået udgivet en snes bøger. Det drejer sig dels om spændingsromaner og dels om biografier om f. eks. Henrik Stangerup, C.V. Jørgensen og Ole Ernst.

Sider: 206

Udgivelse: 2016 Oktober

ISBN: 9788771901771

e-handelsfonden


Gratis levering over 599kr

Når du køber for 599 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle Libris' produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder