Byen

115kr

Trykt udgave

Byen

Af Mario Levrero

Mario Levrero - den uruguayanske Kafka

I et forladt hus, hvor fugten driver ned ad væggene, forsøger en mand at få indrettet sig for natten. Da han går ud for at købe proviant og brændsel, forvilder han sig i mørket og ender ad omveje i Byen - en lille landsbyflække, hvor der hersker et særligt reglement, udstukket af det mystiske og allestedsnærværende Firmaet. Det er praktisk talt umuligt at slippe ud af Byen igen; ingen ved, hvornår den næste lastvogn lægger vejen forbi den altid nymalede tankstation, der rejser sig som et mægtigt centrum i det lille samfund ...

Mario Levrero har i bedste Kafka-stil skabt et absurd og mareridtsagtigt univers - i det dunkle grænseområde mellem drøm og virkelighed - hvor hovedpersonen i sin evige søgen efter en udvej, en opklaring, der konstant er lige uden for rækkevidde, udsættes for en endeløs række af tvivlsomme ledetråde, besynderlige hændelser og gådefulde karakterer.

Byen er bind I i "Utilsigtet trilogi", der - som navnet antyder - består af tre selvstændige romaner, der kan læses uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge. Byen (1970), Paris (1980) og Stedet (1982). De blev som udgangspunkt ikke skrevet som en trilogi, men Levrero blev efterfølgende klar over den tematiske sammenhæng og navngav dem spøgefuldt under denne samlende titel.

I alle tre historier følger vi en evigt tvivlende hovedperson, der som konsekvens af helt banale beslutninger ender - fuldkommen utilsigtet - i de mest absurde situationer, i labyrinter af omveje, blindgyder og faldlemme.

Anmelderne skrev:

"... sydamerikansk litteratur, når den er bedst (og det siger ikke så lidt) … en fornøjeligt foruroligende oplevelse."   
***** Søren Kassebeer, Berlingske

"Byen kan næsten betragtes som en pastiche over Slottet. Men tag ikke fejl, Levrero har sin egen stemme, og Byen er et originalt værk i enhver betydning af ordet."    
**** K's Bognoter

"... en rigtig god og frem for alt meget anderledes læseoplevelse, som varmt anbefales."   
Thomas Ry Andersen, Litteratursiden.dk

Sider: 184

Udgivelse: 2016 November

ISBN: 9788792064134

e-handelsfonden


Gratis levering over 599kr

Når du køber for 599 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle Libris' produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder