En luftfartsmand bliver sendt til Østberlin. Dette er hans autentiske beretning om de fem år bag jerntæppet. Han skal varetage sit firmas interesser. Det dækker de fly fra Kastrup, der vil lande i den østtyske lufthavn Schönefeld. Familien følger efter. De skal bo i det lukkede land DDR for at få arbejdstilladelse. De kæmper med dårlige boligforhold og komplicerede grænseformaliteter for at nå skole hver dag. Alle samtaler i hjemmet bliver aflyttet af Stasi, det hemmelige politi. Man kan ikke føre normale samtaler i hjemmet. Det må vente til et senere ophold i Vestberlin. Medarbejderne videregiver alle samtaler til myndighederne. Han beskriver de meget komplicerede grænseforhold ved Checkpoint Charlie i Berlin, hvor hans bil næsten skilles ad for at lede efter skjulte personer. En ministerindgriben en tidlig morgen redder ferien i Danmark.
Jeg kunne godt lide at løbetræne. Det foregik i områderne omkring ejendommen, hvor vi boede. På grund af mit arbejde, havde jeg kun mulighed for at løbe om aftenen. Dette irriterede politibetjentene i de små metalskure. De syntes ikke om, at jeg sprang rundt i området i mørke, og at de på denne måde ikke rigtigt kunne følge med i, hvad jeg foretog mig. Ind imellem måtte jeg derfor trave lidt, og det forvirrede dem endnu mere, at nogen bare kom gående gennem deres vagtområde. Ofte stak en politibetjent sit hoved ud af skuret. Han var blevet alarmeret af lyden fra mine løbesko og ville se, hvad det var, der bevægede sig i mørket. De forblev dog inde i deres små opvarmede skure.
Om forfatteren
Forfatteren var ansat i SAS. Selskabet havde en rute mellem Danmark og Østberlin. Gennem fem år skulle han varetage ekspeditionen af flyene i Schönefeld-lufthavnen og billetsalget i kontoret på Unter den Linden. Hans daglige passage via grænsen mellem øst og vest for at nå kontoret i vest kunne tage en hel dag.
Shop