Trådene

trådene er historien om, hvordan overgreb og svigt bliver trukket ordløst videre fra den ene generation til den anden. Det er historien om, hvordan skyld og skam øver indflydelse på de tre fortællere, mor, far og datter. Sporene af afmagt og fravær slæbes med. Det er en historie, der råber i revner og sprækker i de tavse rum.
En tråd kommer østfra, en kommer vestfra, i midten samles de – 1944, 1974, 1981, 2014, 2021. Langsomt vikles fortællingerne ud, bliver synlige, bliver anerkendt. Langsomt begynder rummene at tale. Det er, som det er, og det undskylder ingen.

Som fortællerne i trådene bevæger vi os rundt i et fletværk af erfaringer. Der er tråde, der holder os sammen, og tråde, der skaber afstand imellem os. Nogle kan vi få til at holde op med at klistre til slægten, når vi sætter ord på dem. De slipper og bliver til en afsluttet historie, der kan stilles på reolen.

Tina Lauritsen er leder, terapeut og forfatter. Cand.mag. i dramaturgi, Diplom i Ledelse og specialist i Narrativ psykoterapi. www.tinalauritsen.dk
121,62  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal77
Udgivelsesdato19 jan. 2023
Sprogdan
ISBN trykt bog9788797108154