Tid til mirakler og andre fortællinger

Et S-tog går i stå i en tunnel, og en mand bliver eftersøgt. I Tyskland spørger en lille dreng efter sin far. Og efter en is. Irene farer ofte vild og har glemt, hvordan man bruger en tekop. Nu skal hun bo på Lykkebo, hvor der dufter af syrener.
Christina er brændt over.
Og Julie går sulten til vejfest.

Novellesamlingen Tid til mirakler og andre fortællinger zoomer ind på den moderne danskers daglige kamp for at skabe sig et godt liv uden om forventninger fra samfundet, familien og én selv. De 10 noveller handler på hver deres måde om tab, håb og lykke. De handler om at være tro mod sig selv, og hvad der kan ske, hvis man ikke er det – eller hvis man faktisk tillader sig selv at være det. Novellerne retter sig primært mod det voksne publikum.

Caroline Freddie (f. 1967) er uddannet jurist og har arbejdet som sådan i mere end 25 år. Hendes hovedvirke har været i forskningsverdenen, hvor hun nu også arbejder på Københavns Universitet under sit fødenavn Caroline Heide-Jørgensen. Hun har et omfattende faglitterært forfatterskab bag sig. Tid til mirakler og andre fortællinger er hendes skønlitterære debut.
186,06  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal108
Udgivelsesdato21 apr. 2023
Udgivet afBrændpunkt
Sprogdan
ISBN trykt bog9788794377294