Lyt til uddrag
Lyt

Terrorpenge

November 2001. En Zodiac gummibåd sættes uset i vandet fra en ubåd ud for den nordafrikanske kyst. Nick Stone er på vej til et job for CIA. Det er ikke et job, han ville have taget under normale omstændigheder, men han har hårdt brug for det, han er blevet lovet til gengæld: Et amerikansk statsborgerskab og en ny tilværelse i USA sammen med Carrie, kvinden han elsker.

Jobbet synes enkelt nok for en mand med Nick Stones kvalifikationer. Han skal infiltrere det fjendtlige og voldsprægede Algeriet og likvidere en lokal forretningsmand, der hvidvasker penge – og bringe hans hoved til Vesten. Han får ikke at vide, hvorfor manden skal dø på denne måde, og han ønsker ikke at vide det. Han gætter på, at det har noget at gøre med krigen mod terrorisme, som blev indledt efter den 11. september.

Men da begivenhederne udvikler sig med foruroligende fart, går det op for Nick, at han ikke har fået den rigtige historie – og at det først er nu, historien begynder. Jobbet fører ham til den farlige underverden i Sydfrankrig, hvor Al-Qaeda er i gang med en hektisk indsamling af penge gennem det ældgamle hawalla banksystem. Nick er ude på dybt vand i en meget beskidt krig.
119,94  DKK
Lydbog
 
Udgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato07 jun. 2013
Sprogdan
ISBN lydbog9788711352656