Sorger

Sorger er første bind i serien Pyromanen, som er udkommet som lyd- og ebog. 

Et hus brænder ned i den lille jyske landsby, Fjelstervang, og det står hurtigt klart, at den voldsomme brand er påsat, og at en dreng er brændt inde. 

Da det desuden viser sig, at drengen har været spærret inde i et skab, tilkalder det lokale politi brandefterforsker Klara Larsen, og assisteret af politimanden Sebastian Vinther begynder hun at tale med den omkomne drengs skolekammerater og den lokale befolkning. 

Hun opdager hurtigt, at der er en udbredt frustration i området på grund af stor arbejdsløshed, og at ungdommen keder sig. Det går også op for hende, at der har været flere påsatte brande og uforklarlige hændelser i den senere tid. 

Men efterhånden som Klara borer sig ned i sagen, bliver det klart, at hun selv har noget mørkt i bagagen, et traume fra sin fortid, som vækkes til live ved synet af ild.
114,33  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal325
Udgivelsesdato01 feb. 2019
Udgivet afOriginals
Sprogdan
ISBN trykt bog9788770361316