Slænget og djævlens advokat

Den er gal i Huleby igen, for betjent Viggo Malvorsen, der er bedre kendt som Alvorsen, behøver hjælp af Slænget i jagten på sin arvefjende JJ.    
Den faderløse Jakob Jokumsen er gået under jorden, men dér befinder han sig ikke i sit rette element. Det gør han derimod i Antibes, hvor han kan udleve sine kriminelle drømme på første klasse.    
Det forsøger Alvorsen og Dunner at sætte en stopper for, da de to mastodonter invaderer den franske riviera og forfølger et spor i en verden af smugleri, svindel og chokerende affærer.       

Uddrag af bogen 
“Vi skal se Skammelsen efter i sømmene. Det er konklusionen. Det ku’ sgu være herligt at finde både JJ og den glatte advokat i en lejlighed i Antibes, hvis han har sådan en, som rygtet siger.”    
“Det lyder helt rigtigt, Viggo,” kom det fra Dunner, og så var der vist ikke mere at sige til den sag. Hverken Pjevs, Score-Kaj eller sheriffen havde i hvert fald noget at supplere med.    
Spørge-Jørgen havde derimod lige en lille uafklaret ting og henvendte sig til Viggo:
“Måske skal vi alle en tur sydpå så?”     
“NEJ!” svarede Dunner så hurtigt og tydeligt, at Arne var lige ved at få et hold i nakken, da han lidt for hurtigt drejede hovedet mod lydkilde numero uno i Slænget.
“Det skal vi sgu ikke, det er ingen ferietur, Spørge-Jørgen!” fortsatte Dunner. “Det her skal der kompetente mennesker til, så jeg tænker, at jeg kunne følges med Viggo på en tur sydpå.”         

Om forfatteren 
Kim Risør, der arbejder som selvstændig og uafhængig rådgiver, er lidt af en nysgerrig livsnyder af natur, og det afspejles i hans forfatterskab. I hans bøger er udgangspunktet, at der – foruden god og spændende underholdning – skal være noget at reflektere over som læser. I serien om Slænget blandes alvor med satire, og det bliver det bestemt ikke kedeligt af.
142,46  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal166
Udgivelsesdato15 feb. 2023
Sprogdan
ISBN trykt bog9788776080136