Læs uddrag
Læs
Lyt til uddrag
Lyt
Download pdf
Download uddrag

Så længe vi er lykkelige

'Så længe vi er lykkelige' handler om kærligheden og manden anno 2013. Og om den lille fortielse, der får uoverskuelige konsekvenser. ”Én stor fornøjelse,” mente en læser. Hører du stemmen, mand? En stemme dybt i dit indre, der råber: ’Slip mig ud, for fanden. Lad mig løbe! Lad mig leve!’ En mørk eftermiddag i november bliver den 39-årige nybagte familiefar Jakob opsøgt af en forvildet ung gut i toget på vej hjem fra Århus. Sander begynder at forfølge ham. Hvem er han? Er han stalker eller bare bindegal? I hvert fald fucking desperat. 'Så længe vi er lykkelige' er en inderlig og ind imellem også tragikomisk udviklings- og kærlighedshistorie i en tid, hvor gode gamle maskuline værdier som solidarisk anstændighed, fadøl og lune lørdag formiddage i Silvan for længst er afløst af krav om nærvær, omsorg og bleer, der snart skal skiftes. Uddrag af romanen 'Så længe vi er lykkelige': “Kun ganske få gange i ens liv er man så heldig at opleve, at en person træder frem lige foran én, så man bliver fyldt af en fornemmelse af, at han altid har været der. Og samtidig er han fuldkommen fremmed og uopnåelig som en drøm, man netop er vågnet af og forgæves prøver at få til at tage imod én igen. For mig indtræffer det nu nu, her i det omtrent tomme IC3-tog: Den ranglede, unge fyr har netop sat sig over for mig …” Læs mere og hent gratis et stort uddrag af 'Så længe vi er lykkelige': www.sålængevierlykkelige.dk Læserne siger om 'Så længe vi er lykkelige': ”Det er én stor fornøjelse og mange små flotte detaljer. Fed dialog og et levende sprog.” (Anne Marie Têtevide, forfatter) ”En meget intens oplevelse. Man kommer hurtigt helt ind under huden på personerne, ikke mindst på grund af sproget. I en uge levede jeg med Jakob og Sander.” (Jesper Hollensberg, skoleleder og iværksætter) ”En fornøjelse at læse. Denne historie føjer sig til traditionen i dansk litteratur, hvor vægelsindede og tvivlrådige mennesker, som egentlig vil det bedste, men hele tiden kommer til at gøre noget andet, eller oftest slet ingenting. Poul Martin Møllers Licentiaten, Johannes V. Jensens Kongens fald, Tom Kristensens Hærværk, Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld for bare at nævne nogle stykker. Den aktuelle historie er en hærværkshistorie, men med en overraskende slutning. Det er styrken i historien, at intet er godt eller skidt, sort eller hvidt, rigtigt BÅDE-OG.” (Flemming Madsen Poulsen, forlægger) Yderligere information: www.boskjoldborg.dk og www.forlagetwerther.dk
103,12  DKK
Køb Pdf (e-bog)
 
Udgave
Trykt sideantal225 Sider
Udgivelsesdato26 maj 2013
Sprogdan
ISBN pdf9788799538874
ISBN epub9788799538867
ISBN lydbog9788793389229