Papirmånen

Kommissær Montalbanos temperament er frygtet på politistationen i Vigàta, og humøret er ikke blevet bedre, efter at han pludselig er blevet grebet af angst for alderdom og død og er begyndt at se tegn på svækkelse og hukommelsestab hos sig selv. En kvinde henvender sig om sin bror, som tilsyneladende er forsvundet. Til at begynde med ligner det et jalousidrama. Broderens smukke, kvindelige bekendte er ved at fordreje hovedet på kommissæren, men det lykkes ham at stykke deres historier sammen til billedet af en sag, som trækker spor til højtstående politikere. .