Lyt til uddrag
Lyt

Lysår

"Hver gang jeg er vendt tilbage til denne roman, bliver jeg oplyst, genopfyldt, forundret og rørt over Salters sproglige suverænitet." - John Ford

Nedra og Viri Berlands ægteskab er stabilt og harmonisk. De har to smukke og opvakte børn, og de bor lige uden for New York City i et smagfuldt indrettet hus, der ligger helt ned til Hudsonfloden. Deres middagsselskaber er afslappede, og deres venner er spændende og kunstneriske. De dyrker freden på landet og livet i byen, og de drømmer begge om den store kulturrejse til Europa.

Men Viri er også dybt optaget af Kaya, hans smukke kollega, som han har indledt et forhold til, og Nedra har længe haft en elsker, Jivan, deres nabo og bedste ven. Uhjælpeligt – og uden at ville det – banker de kiler ind i alle de små revner og sprækker i deres samliv, indtil der ikke længere er noget tilbage, der kan repareres.

"Det er en betagende bog. Der er en sarthed og en ømhed i den, en ømhed for børnene og de voksne, og en ømhed for sproget og livet i det hele taget. Bag en enkelt sætning åbner der sig hele store indsigter og erfaringer, menneskeligt såvel som stilistisk." - Ida Jessen

OM FORFATTEREN
James Salter er født i New York i 1925. Han blev uddannet som jagerpilot fra West Point i 1945 og har fløjet over hundrede togter for the U.S. Army Airforce i de tolv år, han var ved militæ- ret. I 1957 udkom hans første roman, og siden har han levet af sit forfatterskab. James Salter bor med sin familie
i Grandview ved Hudsonfloden, lidt nord for New York City, han har modtaget flere priser, heriblandt the PEN/ Faulkner Award og senest the Rea Award for the Short Story.

OM BOGEN
Lysår udkom første gang i 1975 og bidrog til James Salters ry som en af de bedst skrivende amerikanske forfattere. Men ligesom kollegaen Richard Yates blev han glemt af den store offentlighed, indtil de begge for nogle få år siden blev genopdaget og nu oversættes til alverdens sprog.

"James Salter er en forfatternes forfatter, der skriver mesterligt, og lige nu oplever en renæssance i hjemlandet USA med romaner som Lysår." - Berlingske

"Det er en bog for læsere af rigtig god litteratur ... Forfatteren sammenlignes med Richard Yates og man kan drage paralleller til Revolutionary Road ... En moderne klassiker af en stor forfatter, der indeholder mange temaer til diskussion ..." - Bibliotekernes lektørudtalelse

"Romanen er utrolig velskrevet og ærkeamerikansk ved at skildre livets forgængelighed i de tilsyneladende så lykkelige forstæder blandt oplyste mennesker." - Kristeligt Dagblad
119,94  DKK
Lydbog
 
Udgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato25 sep. 2013
Sprogdan
ISBN lydbog9788711341025