Ledelsespsykologi

  De konkrete udfordringer, organisationer står overfor i en globaliseret, digitaliseret og kompleks verden, kalder på nye forståelse af ledelse og organisering.   Ambitionen med denne introduktion til LEDELSESPSYKOLOGI er at skabe en forståelse af ledelse som et socialt fænomen i organisationer.
 Forfatternes bud på en tidssvarende ledelsespsykologi fokuserer på ledelse som opgaver og processer, der skal varetages af en række forskellige personer i organisationer – med og uden formelt ledelsesansvar. 
Med bogen udvikles således en særlig vinkel på ledelsespsykologi, der bygger på følgende antagelser:        
  • Ledelse må forstås som distribueret          
  • Ledelse må forstås som situeret        
  • Ledelse er en refleksiv praksis          
  • Ledelse handler om empowerment   
Med dette afsæt giver bogen nye og erfarne ledere et teoretisk fundament for udvikling af et reflekteret lederskab. Bogen er bredt funderet i psykologien og bygger bl.a. på personlighedspsykologi, socialpsykologi, pædagogisk psykologi samt arbejds- og organisationspsykologi for at give en vifte af forståelsesformer, der kan understøtte lederens refleksionsprocesser.   
I løbet af bogen kommer forfatterne omkring centrale temaer indenfor ledelsespsykologien, såsom lederen som person, ledelse som social praksis, ledelse af motivation, kreativitetsledelse, forandringsledelse, ledelse af trivsel, ledelse af konflikter og ledelsesudvikling.   
I denne 2. udgave er alle bogens kapitler revideret med tidssvarende referencer, opdateringer og cases. Bogens overordnede ambition er dog den samme som i 1. udgaven, nemlig udviklingen af en situeret og refleksiv ledelsespsykologi, der kan bidrage med væsentlige indsigter i de konkrete udfordringer, ledere står overfor i en globaliseret, digitaliseret og kompleks verden.
340,00  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave2
Trykt sideantal272
Udgivelsesdato15 aug. 2019
Sprogdan
ISBN trykt bog9788759332788
ISBN pdf9788759335468