Læs uddrag
Læs

Ledelse af unge

Tiltræk og fasthold med nærværende ledelse

Ledelse af unge handler om nærvær, udvikling og trovædighed Unge medarbejdere bringer typisk energi, passion og stærke faglige kompetencer med sig ind på arbejdspladsen – hvis deres ledere forstår at lede dem klogt. Men hvordan leder man unge medarbejdere, så de får en god start på deres arbejdsliv? Og så organisationen samtidig får det bedste ud af de unges kompetencer og lyst til at indgå i et udviklende fællesskab? LEDELSE AF UNGE giver dig viden om og værktøjer til ledelse af unge medarbejdere: Hvad kendetegner dem? Hvad drives de af? Hvad forventer de af deres ledere? Hvilke potentialer og faldgruber skal du som leder være særligt opmærksom på? Og hvilke erfaringer og best practices findes der blandt danske ledere, som du kan trække på? Bogen bygger på en større undersøgelse om ledelse af unge og talrige interviews med danske ledere og unge medarbejdere. Den henvender sig til den erfarne leder, der gerne vil vide mere om de unge medarbejdere på arbejdsmarkedet; den nye leder, der ønsker konkrete værktøjer, der kan hjælpe til at træde succesfuldt ind i lederrollen, og HR-medarbejderen, som skal træffe de rette organisatoriske valg og støtte virksomhedens ledere. Om forfatterne: KAREN CHRISTINA SPUUR er lektor i ledelse, organisation og kommunikation på Cphbusiness. Hun har de seneste 10 år arbejdet med ledelse. Først som headhunter og rekrutteringsspecialist og siden som underviser og forsker. Karen har fungeret i rollen som projektleder for forskningsprojektet ”Ledelse af unge” udarbejdet på Cphbusiness i 2017-2018 og har tidligere været projektleder på organisatoriske forandringsprojekter. ANNE ESSENBÆK TOFTBJERG er lektor i ledelse, organisation og kommunikation på Cphbusiness, ligesom hun er selvstændig ledelseskonsulent. Hun har gennem hele sin karriere arbejdet med ledelse og udvikling af mennesker – lige fra rekruttering, onboarding, udvikling og afvikling i konsulentbranchen, autobranchen og den finansielle sektor. Anne har været aktiv projektmedarbejder på forskningsprojektet ”Ledelse af unge” på Cphbusiness og har i den sammenhæng foretaget interviews med unge og deres ledere bredt repræsenteret i det danske erhvervsliv.
276,36  DKK
Køb Epub (e-bog)
Inkl. online adgang
Udgave
Trykt sideantal184 Sider
Udgivelsesdato06 mar. 2020
Sprogdan
ISBN epub9788771588057