Læs uddrag
Læs
Lyt til uddrag
Lyt

Intensiv

Nina er omkring 60 år gammel og har to forliste ægteskaber bag sig, da hun indrykker en kontaktannonce for at finde en mand, hun kan tilbringe resten af livet med. Den pensionerede arkitekt og designer Leo svarer på annoncen, og hun tør næsten ikke tro sit held. De to forelsker sig, og alt ser i starten lyst ud, men efterhånden opstår der komplikationer. Nina arbejder stadig, og derfor bliver det hende, der betaler deres fælles regninger. Leo føler sig utilstrækkelig og fanget, for når man møder hinanden sent i livet, er udfordringerne ved et nyt forhold ganske anderledes, end da man var ung. En dag får Leo en blodprop, og forholdet sættes for alvor på prøve.

"Intensiv" er en rørende og rammende skildring af kærlighed mellem to vidt forskellige mennesker, der trods forhindringerne virkelig vil hinanden. Inge Krog (1932-2009) var en dansk forfatter og oversætter. Hun skrev digte, noveller, romaner og avisartikler, der blandt andet blev udgivet i Familie Journalen og Hjemmet. Hendes bøger henvender sig både til børn, unge og voksne, og de beskæftiger sig ofte med alment gyldige og vægtige emner som ligestilling, venskab, skilsmisse og misbrug. I 1975 modtog hun Kulturministeriets årlige børnebogspris for bogen "Hjemmefra".
82,80  DKK
Køb Epub (e-bog)
Inkl. online adgang
Udgave
Trykt sideantal258 Sider
Udgivelsesdato13 sep. 2019
Sprogdan
ISBN epub9788726256352
ISBN lydbog9788726256420