Erving Goffman

Man kan med rette spørge sig, hvad den canadiske sociolog Erving Goffman dog laver i en bogserie om ’statskundskabens klassikere’, for statskundskab var bestemt ikke en af Goffmans spidskompetencer eller interessefelter. Meget af det, man vanligvis forbinder med statskundskab – politik, forvaltning og økonomi – er ikke noget, der overhovedet figurerer i Goffmans forfatterskab, og på mange måder udgør hele hans fokus nærmest en diametral modsætning til netop den type af faglig interesse, som statskundskaben ofte repræsenterer. Ord som politik, statsdannelse, omfordeling, magt, embedsværk, beslutningsprocesser eller vælgeradfærd optræder stort set ikke – hvis overhovedet – i hans bøger, og hans forfatterskab er så langt fra ’politisk sociologi’, som man næsten kan komme. Ikke desto mindre kan man sige, at enhver, der læser statskundskab – eller beslægtede samfundsvidenskabelige uddannelser – bør have kendskab til Goffmans forfatterskab og de mange vigtige perspektiver, som det rummer, ikke mindst fordi det på en lang række områder bryder markant med den måde, som mange andre klassiske samfundsforskere har forstået og analyseret samfundet på.