Læs uddrag
Læs
Lyt til uddrag
Lyt

EN HEKSEJAGT

EN UDFORDRING FOR TEAM MILTON

Team Milton har denne gang en sag om en kvindelig provst, som findes død i sit hjem under mystiske omstændigheder. Provsten er forhadt af en del, specielt da hun holder hånden over Stella, en kvindelig præst, som menigheden og præstekollegaer helst så fyret for længst. Spørgsmålet er, om denne antipati og heksejagt, der er opstået omkring provsten Lone og præsten Stella, har drevet en eller flere i fællesskab til at myrde Lone, eller der kan være andre ting på spil i denne krimigåde. Ella får endelig svar på sine skanninger af lymfesystemet, og Søs får uhyggelige tanker, som hun slet ikke tør dele med sin kæreste Ibsen fra Team Milton. Uddrag af bogen ”Hvordan har du det ellers, Ella?” spurgte Li-Mei, der først havde læst beskeden på sin afleverede mobil for nogle timer siden. ”Jo tak, lige nu er jeg rimeligt afklaret om min egen situation, men der er andre, som jeg er mere bekymret over. Men det må du høre nærmere om, når Ibsen ikke er til stede,” hviskede Ella og registrerede, at Ibsen stadig talte i sin mobil henne ved vinduet. ”Er det om Ibsen?” spurgte Li-Mei hviskende. ”Ja både og, men mest min halvsøster Søs. Den er helt gal for tiden med hende. Hun var på besøg hos mig i går aftes,” hviskede Ella. Lidt senere forlod Ella og Ibsen Skejby Sygehus og sagde farvel og god bedring til Li-Mei. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) skriver en serie af krimier med hverdagsrealisme, der henvender sig til krimiinteresserede læsere i alle aldre og mest handler om mennesker og skæbnefortællinger frem for blod, sex, vold og action. Sproget er hverdagsagtigt og uden manipulerende billedsproglige virkemidler. Det giver læseren en unik frihed til selv at danne sig uforglemmelige og personlige billeder ud fra de menneskelige relationer i den fremadskridende handling, hvor mord- og andre krimigåder løses.
168,75  DKK
Køb Epub (e-bog)
Inkl. online adgang
Udgave1.
Trykt sideantal258 Sider
Udgivelsesdato14 maj 2018
Sprogdan
ISBN epub9788793724082
ISBN lydbog9788772373720