Download pdf
Download uddrag

At lære noget i en verden uden gelænder

En kritisk diskussion af nyere læringsteori

Med "At lære noget i en verden uden gelænder" foreligger en præcisering af et læringsbegreb, der balancerer mellem to poler. På den ene side en relativistisk pol, hvor læreprocessen er central, men hvor læringsindholdet er nedtonet eller fraværende. På den anden side en objektivistisk pol, hvor læring opfattes som havende en bestemt og entydig retning. Begge sider har problemer, den ene med indholdet og den anden med forståelse af uddannelse som noget, der finder sted i en plural og postmoderne kontekst. Bogen indeholder en præsentation og en kritisk analyse af en række nyere læringsteorier inden for den pædagogiske psykologi og den pædagogiske filosofi. Først diskuteres læringsopfattelser med udspring i teoretikere som Lev Vygotsky, Jean Piaget, Ernst von Glasersfeld, Mikhail Bakthin, Donald Schön, Jean Lave og Etienne Wenger og Knud Illeris. Dernæst diskuteres læringsbegrebet hos Ludwig Wittgenstein, Jean-Francois Lyotard og Kenneth Gergen. Endelig formuleres, med Hannah Arendt og John Dewey som afsæt, en ny forståelse af læring, hvor både et pluralt indhold og læreprocessen er tematiseret på samme tid. Resultatet er en læringsforståelse, der inkluderer begreber som refleksion, konstruktion og postmodernitet samt tradition og kanon i et og samme perspektiv. En konservativ og postmoderne læringsforståelse.
135,00  DKK
Køb Pdf (e-bog)
 
Udgave1
Trykt sideantal210 Sider
Udgivelsesdato11 jun. 2005
Sprogdan
ISBN pdf9788771847161