I "Den lyse dame", som er den første af to fortællinger i bogen, tilkalder en gruppe mennesker, der på forskellig vis har været udsat for Arsène Lupins anslag, den berømte detektiv Sherlock Holmes, for at han kan hjælpe dem mod forbryderen og hans medskyldige, en mystisk bleg, lyshåret dame. Det bliver ikke nogen nem opgave for Holmes – som i Leblancs udgave er en noget mere livlig og følelsesladet herre end originalen – men det lykkes så vidt, at de to modparter konfronteres, og Lupin bliver arresteret – for en tid.
I den anden historie, "Jødelampen", er en gammel orientalsk lampe blevet stjålet – i sig selv ikke noget større tab, men lampen har været benyttet som skjulested for et kostbart diamantsmykke. Alle spor peger på et almindeligt indbrud, men da Sherlock Holmes ankommer, får han hurtigt pillet de tydelige spor fra hinanden som falsknerier og afledninger. Arsène Lupin er atter på spil, og han må have en medvider indenfor husstanden.
Sherlock Holmes eller Herlock Sholmès? Da Sherlock Holmes' skaber, Arthur Conan Doyle, fik at vide, at Maurice Leblanc havde brugt hans figur i novellen "Sherlock Holmes kommer for sent", blev han rasende og truede med sagsanlæg. Leblanc ændrede derfor detektivens navn til Herlock Sholmès, Watson til Wilson og deres fælles adresse til Parker Street 219 (en amerikansk oversætter gav den en ekstra tand og kaldte detektiven Holmlock Shears.) Ophavsretslovene dengang var imidlertid meget forskellige fra land til land, og fx. brugte en tysk filmudgave allerede i 1910 de originale navne. Da Gyldendal herhjemme samme år udsendte "Arsène Lupin contra Sherlock Holmes", gjorde man sig heller ingen samvittighed af at rette Leblancs let gennemskuelige Herlock Sholmès tilbage til det originale. I dag er både Leblancs og Doyles rettigheder udløbet, og flere udenlandske forlag – også i Frankrig og England – har udsendt udgaver, hvor man retter navnene tilbage til det, Leblanc ville have skrevet, hvis ikke Doyle havde hidset sig op. Og den trend har vi også fulgt i denne udgave.
Shop