Arbejdsmiljø i laboratoriet

Laboratoriearbejde er omfattet af mange særlige arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler, som er essentielle forudsætninger for arbejdet i et laboratorium. Denne bog indeholder alt, du bør vide om sikkerhed og arbejdsmiljø i kemiske og biologiske laboratorier.

Arbejdsmiljø i laboratoriet dækker emner fra sikkerhedsudstyr og almen sikkerhed i laboratoriet over toksikologi og førstehjælp til klassificering og mærkning af kemiske stoffer. Desuden er der kapitler om fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt relevant lovgivning.

Arbejdsmiljø i laboratoriet henvender sig til laborant- og bioanalytikerstuderende samt studerende på andre videregående uddannelser, der har laboratoriefag. Bogen er desuden velegnet som håndbog i professionelle laboratorier.

Arbejdsmiljø i laboratoriet er en ny og gennemrevideret udgave af Laboratoriesikkerhed fra 2014. Ud over det nye navn har denne 7. udgave fået nyt layout, og indholdet er blevet opdateret og afspejler den nyeste lovgivning på området. Især kapitel 9 om klassificering og mærkning af kemiske stoffer har fået en redaktionel bearbejdning, så det fremstår mere overskueligt og opslagsvenligt.

467,81  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave7
Trykt sideantal328
Udgivelsesdato14 jan. 2021
Sprogdan
ISBN trykt bog9788750059974