Læs uddrag
Læs

Tro Mod Politik

Kristne værdier - byggesten til en politisk etik

Tro og politik hænger tæt sammen ifølge Anders Gadegaard. Tro handler om det vigtigste af alt i tilværelsen. Og politik handler om den fælles samtale med henblik på at finde løsninger til gavn for flest mulige. 

Anders Gadegaard redegør for betydningen af de tre begreber tro, mod og politik og deres indbyrdes relation, og arbejder sig frem til en kristelig socialetik, der bygger på hans lange gerning som præst og på hans livslange forargelse over uretfærdig myndighedsadfærd. Således har bogen biografiske nedslag, al den stund person og fag hænger tæt sammen. Ligesom politik og forkyndelse hænger tæt sammen, da ethvert menneske er borger i et samfund og dermed et politisk væsen. Også præsten.

Anders Gadegaard har Martin Luther, Hannah Arendt og Václav Havel med i rygsækken, når han fremlægger sit ærinde, der også rummer et opgør med Søren Krarups ideologi. Den politiske prædiken analyseres, og til sidst i bogen viser en række prædikener, afholdt i Københavns Domkirke, hvordan de etiske grundværdier udfolder sig og bliver politisk vedkommende.

Pressen skriver:
★★★★
En spændende, personlig og tankevækkende bog.
- Kristeligt Dagblad

Et indblik i et både kæmpende og reflekterende teologisk temperament.
- Weekendavisen

Præster er blevet for bovlamme på prædikestolen, lyder det fra Københavns domprovst.
- Berlingske

Det forhold, at jeg fik lyst til at gå i debat med Anders Gadegaard, illustrere hvor god en debatbog, der er tale om.
- Tidsskriftet Religion
196,87  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal196
Udgivelsesdato12 nov. 2019
Udgivet afEksistensen
Sprogdan
ISBN trykt bog9788741006161
ISBN epub9788741006178