JEG HOLDER SKAM KÆFT MED MEGET

Fra det øjeblik Tove Ditlevsen i 1939 debuterer som forfatterinde og træder ud af barndommens og arbejderklassens anonymitet, er hun et ombejlet interviewoffer. Hun bliver både seriøst og skandaløst stof på landets største dagblade, formiddagsblade, provinsaviser og ugeblade frem til sin død i 1976. Og med god grund. Hun har en sjælden evne til at udtrykke sig så man mærker et ægte menneske bag ordene. Med både usikkerhed og arrogance, håb og modløshed, troskyldighed og kynisme, skråsikkerhed og tvivl, irritation og charme, aggressivitet og forførelse.  Og så kan hun være flabet. Det samme er mange af journalisterne, der både pirrer hende, tirrer hende, udfordrer hende og går sjældent tæt på. Der er en påfaldende dynamik og et liv i mange af disse samtaler, som kun opstår i møder mellem mennesker, hvor nogen virkelig giver noget af sig selv og den anden spørger og lytter interesseret. 

I bogens 66 interviews fra aviser og ugeblade, læser man Tove Ditlevsens livshistorie fortalt med hendes egen talte stemme. Der finder en nuancering, en tvivl og en udvikling sted i de mange samtaler hun fører. Det er ikke bare tiden, der udvikler sig –  det er hendes egen udvikling man er vidne til i det hun fortæller. Ikke blot de store livsbegivenheder og de hyppigt svingende sindsstemninger, som præger samtalerne. Men hendes holdninger, som kan synes selvmodsigende, men afspejler en sjælden evne til eftertænksomhed og erkendelser. 

Tove Ditlevsen taler om emner, der stadig og i høj grad optager os i dag. Der er en forbløffende nærhed, et mod og en rasende aktualitet når hun hudfletter kærligheden, smerten, ægteskaberne, arbejdslivet, litteraturen, ligestillingen, moderskabet, seksualiteten, sindslidelserne og døden. Ofte med pragmatiske, polemiske eller provokerende standpunkter der udfordrer konsensus dengang og i dag. Og en skarp og slagkraftig humoristisk sans. Man keder sig aldrig i hendes selskab.