En affære fra helvede

Team Milton, bestående af Li-Mei, Ella, Ibsen og Silas, er denne gang sat på sagen om et voldsomt overfald i en bil, der ender med dødelig udgang. Et forhold mellem en kvinde og en mand udvikler sig stille og roligt til en affære fra helvede, hvor kvindens eksmand måske er djævlen i forklædning. Tingene er ikke helt, som de ser ud til at være på overfladen. Derfor er det ikke ligetil at finde ud af, hvordan det hænger sammen, så Team Milton bliver overrasket, da sagens sammenhæng langsomt begynder at gå op for dem, og skyldsspørgsmålet bliver sværere at placere.    
Milton må støtte sin kone på sygehuset, så Li-Mei må træde til som vikarierende chef i Team Milton. Dog falder arrangementet ikke i god jord hos hendes mand, Ming. Ella finder også ud af noget foruroligende om sin mor, som påkalder sig opmærksomhed.       

Uddrag af bogen 
“Bliv bare siddende,” sagde Li-Mei med bestemt stemme. Silas virrede lidt med hovedet og satte sig straks ned igen. Han kiggede uforstående op på Li-Mei, der nu stod op, da hun samtidig kiggede nærmere på en af de store skærme, hvor en besked var kommet ind.    
“Ja, o.k., hvad så,” udbryder Silas.    
“Du har lige været ude ved Stine Vestergaard ikke?” spurgte Li-Mei.    
“Jo, det er korrekt,” svarede Silas undrende over spørgsmålet.    
“Hun har lige indtelefoneret en klage,” sagde Li-Mei så.    
“Hvad har hun?” udbrød Silas og lignede et stort spørgsmålstegn.    
“Hun har indtelefoneret en klage over dig. Hun siger, at du var flirtende og kommenterede på hendes status som single. Kan du fortælle mig, hvad det går ud på?” spurgte Li-Mei og kiggede på Silas med sine klare, men gennemborende øjne. Sådan følte Silas det i hvert fald. 
“Nej, altså det forstår jeg ikke. Jeg prøvede bare at lette stemningen lidt, da det var en ret trist anledning, som jeg talte med hende om,” prøvede Silas at bortforklare.

Om forfatteren 
Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
211,21  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal273
Udgivelsesdato22 maj 2023
Sprogdan
ISBN trykt bog9788775753901