6. Lærestykke: Den interne konsulents særlige vilkår, udfordringer, muligheder
en kommunal caseberetning
Teksten bygger på en gruppesamtale, der fandt sted i 2012, mellem forfatteren, en leder og tre medarbejdere fra en kommunal HR-afdeling ‘et sted i Danmark’. Afdelingslederen havde bevidst og med tilsyneladende succes arbejdet på at omstille afdelingen fra primært at være ‘blanketafdeling’ (personaleadministration) til også at levere mangesidede konsultative ydelser med fokus på styrkelse af (især) den kommunale organisations mellemledere. De særlige vilkår, udfordringer og muligheder, der knytter sig til en sådan organisations-intern konsulentfunktion, præsenteres og diskuteres gennem redigerede uddrag fra gruppesamtalen. Afslutningsvis i lærestykketeksten gøres caseberetningen til genstand for en professionsteoretisk kommentar.