Halloumi

Osten, der vil smelte dit hjerte

Europa producerer nogle af verdens bedste oste, som langt de fleste både kender og elsker, men én ost har været nærmest kriminelt overset alt for længe. Her er tale om den sprøde grillost fra Cypern, nemlig halloumi. Med denne kogebog er det håbet at inspirere flere til at sætte pris på halloumi, så den kan blive lige så elsket som resten af sine europæiske venner. 

Halloumi er i al sin simpelhed en hyldest til osten halloumi og dens ubegrænsede muligheder. Du kan smide den på grillen om sommeren, i ovnen om vinteren eller på panden året rundt. For halloumi – eller ostens bacon, som den bliver kaldt – passer stort set til alle retter, og så snart du smager den, vil dit hjerte med garanti smelte sammen med osten. 

Denne bog har samlet en lang række inspirerende halloumiopskrifter, der ikke kræver, at du står i køkkenet i flere timer for at lave en lækker ret. Der er opskrifter på alt fra burgere og salater til danske klassikere og gryderetter – med inspiration fra hele verden. Der er noget til dig, som drømmer om at spise lidt mindre kød, eller til dig, der bare elsker ost. 

Velbekomme.  

Om forfatteren 
Rasmus Zepernick brænder for at dele sin begejstring for halloumi med andre. Derfor er denne bog blevet til. Han har gennem de seneste fire år lavet utallige retter med halloumi som udgangspunkt, og til denne bog har han udvalgt sine absolutte favoritter.
162,46  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal136
Udgivelsesdato13 jul. 2022
Udgivet afMuusmann Forlag
Sprogdan
ISBN trykt bog9788794086981