Download pdf
Download uddrag

Syndikatet

En politisk thriller baseret på virkeligheden. Et 30 år gammelt arkiv og en konto med uhyrligt mange penge på dukker op ved en tilfældighed og sætter spørgsmålstegn ved magthavernes version af sandheden. Danmark leverede tre troppetransportskibe fra Helsingør Værft til Saddam Hussein under hans krig mod Iran i 1980’erne. Politikerne accepterede og medvirkede til dette brud på dansk lov, men hvor langt gik de for at dække over sandheden? Og hvor langt gik efterretningstjenesten? Mangler der et afsnit i PET-rapporten om et stykke fortid, som stærke kræfter håbede, var helt væk? Da det gamle arkiv dukker op, kommer en række vidt forskellige personers veje til at krydse hinanden i et spil om sandheden, kærligheden – og ikke mindst om penge. Fortidens hemmeligheder skal behandles med varsomhed, hvis man vil være sikker på at se solen stå op igen. Uddrag af anmeldelser: "Vi har altså at gøre med en elementært spændende historie fortalt af en mand, der tog del i begivenhederne, og som stadig kan få folk op af stolene. ... Alligevel fortjener Jørgen Bodilsens hjemmegjorte thriller et skulderklap for sin påmindelse om alt det, skønlitteratur også kan. David Jacobsen Turner i Weekendavisen, 8/4 2011 "Efter at have læst PETs rapport har Jørgen Bodilsen valgt at rulle hele sagen op i form af en både veloplagt spændende, og velskrevet thriller, der placerer det moralske ansvar, hvor det hører hjemme. Måske fordi »magthavernes version af sandheden skal behandles med varsomhed, hvis man vil være sikker på at solen står op igen«, som der står på omslagets forside. Bogen er lige dele fiktion og virkelighed og undertegnede var fanget fra side et. Syndikatet er samtidig et godt socialistisk indspark i en problematik, der desværre er mere end højaktuel end nogensindemed situationen i Libyen, hvor historien gentager sig. Først forsyner Vesten et land med våben. Derefter går det i krig med samme land." Bjarne Nielsen i Arbejderen, 26/3 2011 "Jørgen Bodilsens skarpe iagtagelsesevne kommer til sin ret, ikke blot i analysen af værftets situation og den betænkelige aftale med et diktatur, men sandelig også på det menneskelige plan. Han har nogle meget fine karakteristikker og persontyper i efterretningstjenesten og iblandt irakerne, som befolker bogen. Der er en masse psykologisk indsigt i personportrætterne, og opmærksomme læsere vil sikkert i persongalleriet kunne finde mange paralleller til virkeligheden." John Bech i Helsingør Dagblad, 5/3 2011 "Som politisk thriller er Syndikatet mere en politisk bog end en thriller. Men man kan ikke fratage den en nerve, der gør den spændende at læse. Alt i alt er der masser af god grund til at anbefale bogen." Lokalavisen Nordsjælland, 8/3 2011
112,61  DKK
Køb Pdf (e-bog)
 
Udgave
Trykt sideantal174 Sider
Udgivelsesdato01 apr. 2011
Udgivet afSkriveforlaget
Sprogdan
ISBN pdf9788792573391