Lyt til uddrag
Lyt

Mosteren sagde ikke fra overfor sexisme, da hun var chef. Hør hvorfor.

Mosteren afslører, hvad hun var udsat for i sin tid på Wibroe, Duckert & Partners. Vi hører om alt fra lumre kommentarer, nedladende omtale og tiltale til uønskede fysiske overgreb. Nevøen har som hvid mand ikke oplevet så meget, men dog lidt. Han er efter mosteren, for hvorfor gjorde hun ikke sin indflydelse gældende? I fællesskab undersøger vi, hvordan magt påvirker både dem, som har magten og dem, som er udsat for den. Reklamer lokker med gode tilbud og løfter om klimakompenserede rejser, status, succes og mere sex. Det tror ædruelige mennesker selvsagt ikke på, men alligevel køber vi. Selv ting, vi ikke har brug for. Men vi kan ikke fortsætte med at bruge løs. Det ødelægger Jorden. I podcasten Mig & min moster undersøger Hanne og Marcus Feldthus deres eget og verdens forbrug for at blive klogere på, hvad forbruget har af konsekvenser for os selv og for, hvem vi er, hvordan vi trives, for samfundet og for vores planet. Hanne Feldthus er uddannet cand.merc. og arbejder selvstændigt som kommunikationsrådgiver og klummeskribent. Hun har en fortid som strategisk direktør i reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners og har to bogudgivelser i ryggen. Hendes nevø, Marcus Feldthus, er ligeledes uddannet cand.merc. og er medstifter af det kreative bureau ABEL. Sammen har de skabt podcasten Mig & min moster.
10,80  DKK
Lydbog
 
Udgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato28 apr. 2022
Sprogdan
ISBN lydbog9788728389317