Lyt til uddrag
Lyt

Ud med ønskesedler og ind med kærlighedens 5 sprog, når vi giver gaver

En kort jule-podcast, hvor mosteren er træt af ønskesedler, hvor gaver ender med at blive til et forbrugstilskud. Mig & min moster undersøger, hvordan vi kan bruge kærlighedens 5 sprog til at give nye og mere meningsfulde gaver, som styrker relationen mellem gavegiver og modtager. Det udmønter sig i færre ting, mere nærvær og flere oplevelser. Vi erstatter tiden i butikker med tid til at forstå hinanden. Reklamer lokker med gode tilbud og løfter om klimakompenserede rejser, status, succes og mere sex. Det tror ædruelige mennesker selvsagt ikke på, men alligevel køber vi. Selv ting, vi ikke har brug for. Men vi kan ikke fortsætte med at bruge løs. Det ødelægger Jorden. I podcasten Mig & min moster undersøger Hanne og Marcus Feldthus deres eget og verdens forbrug for at blive klogere på, hvad forbruget har af konsekvenser for os selv og for, hvem vi er, hvordan vi trives, for samfundet og for vores planet. Hanne Feldthus er uddannet cand.merc. og arbejder selvstændigt som kommunikationsrådgiver og klummeskribent. Hun har en fortid som strategisk direktør i reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners og har to bogudgivelser i ryggen. Hendes nevø, Marcus Feldthus, er ligeledes uddannet cand.merc. og er medstifter af det kreative bureau ABEL. Sammen har de skabt podcasten Mig & min moster.
10,80  DKK
Lydbog
 
Udgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato28 apr. 2022
Sprogdan
ISBN lydbog9788728388921