Læs uddrag
Læs

Mellem to onder

Midt i den ubarmhjertige sommervarme bliver en ung læge fundet brutalt myrdet i sit hjem i en malerisk landsby i Cambridgeshire.    
Har hans død noget at gøre med hans privatliv eller hans arbejdsliv?    
Dr. Joshua Ainsworth arbejdede i et kvindefængsel, der stadig lider under følgerne af en skandale et par år tidligere. Var det ham, der var whistlebloweren – eller var det ham, der stod bag?    
Da kriminalkommissær Zigic og kriminalbetjent Ferreira møjsommeligt begynder at rekonstruere dr. Ainsworths sidste dage, dukker endnu flere hemmeligheder og mistænkte op.   
Denne sag er imidlertid ikke den eneste, der lægger beslag på deres opmærksomhed. En voldelig forbryder er blevet løsladt på grund af en teknikalitet, og politiet ved, at han vil slå til igen: Spørgsmålet er kun, hvem der bliver hans første offer …   ”

"Dolan er en mester, når det kommer til at opbygge spænding.” 
–The Guardian 

“Dolan blander gammeldags politiarbejde med nutidige temaer og tegner et foruroligende billede af vores samtid.” 
– Daily Mail         

Uddrag af bogen 
Endnu en assistent filmede liget, der lå blandt de smadrede rester af et sofabord i mørkt træ: Josh Ainsworth. En mand af mellemhøj statur med brunt hår og en kort skæg, klædt i afslapningsbukser og en ekstremt blodig T-shirt. Ud fra hans hud og den skarpe lugt kunne selv Zigic fortælle, at han havde været død i hvert fald i et par dage.    
Zigic så rundt i rummet, mens Ferreira spurgte Jenkins, hvordan hendes ferie gik, tog de petroleumsfarvede vægge og den abstrakte kunst og den åbne top af en pizzaæske, der stak frem under liget, ind. Der var smidt en vinflaske på gulvet nær sofaen, et vinglas ved siden af den, på en eller anden måde stadig oprejst og halvfuldt, allerede markeret for nærmere behandling. Han spekulerede på, hvor det andet glas var. Hvis der var et andet glas. Kondomet tydede på gæster, men garanterede det ikke, tænkte han og trak ufrivilligt på næsen.           

Om forfatteren 
Eva Dolan blev allerede som teenager shortlistet til en pris for uudgivne krimier. Hun debuterede i 2014 og har siden udgivet en række anmelderroste krimier.
211,21  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal540
Udgivelsesdato18 feb. 2022
Sprogdan
ISBN trykt bog9788775752720
ISBN epub9788775754649