Motivation af vidensmedarbejdere kalder på et paradigmeskifte

Vidensmedarbejdere entrer organisationerne med hele deres identitet og værdisæt. De har en forventning om, at organisationerne kan forstærke deres personlighed og være en arena for deres livsudfoldelse. Det gør at ledere rundt om i landet bliver sat på prøve når de skal facilitere og fastholde vidensmedarbejdernes motivation – særlig fordi lederne typisk er fanget i forældede motivationsstrukturer, der til tider kan kompromittere de selvstændige og passionerede vidensmedarbejderes høje grad af indre motivation. Derfor argumenterer vi i denne artikel for, at der er behov for et paradigmeskifte, der gør op med den gængse måde at forstå motivation på, som desværre stadig hviler på ydre incitamentsprincipper. Vi introducerer en teoretisk forståelse ud fra hvilken man kan opsætte gunstige rammer for indre motivation og vi appellerer til, at vidensmedarbejderne skal inviteres ind i ledelsesrummet. På den baggrund fremsætter vi, at ledelse er en fælles proces, og at lederne kan fastholde deres medarbejderes motivation ved at opfylde deres behov for autonomi, kompetence og relationer. Disse tre universelle behov bidrager til meningsskabelse hos vidensmedarbejderen, hvilket er essentielt hos denne typer medarbejder. Afslutningsvist kommer vi med en række bud på succesfulde interventioner i forhold til faciliteringen af de tre behov. I artiklen fremsætter vi dermed hvordan man ledelsesmæssigt kan facilitere, at vidensmedarbejderen kobler eget værdisaet med de organisatoriske værdier og dermed får mulighed for at integrere arbejdsliv og privatliv i det store livsprojekt.
67,50  DKK
Køb Pdf (e-bog)
 
Udgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato20 okt. 2017
Sprogdan
ISBN pdf9788771852455