Huset ved verdens ende

Kriminalkommisær Erik Winter er blevet efterladt på bunden af en swimmingpool i Spanien. Winter overlever, men alle årene som kriminalkommisær i Göteborg har sat deres spor, og Winter må finde sig i, at lægens dom lyder på hvile og ro, hvis han vil undgå en hjerneblødning. Efter to år er Winter tilbage i tjenesten, nogenlunde sig selv igen, men med tinnitus som konstant selvskab. Alle hans gamle kolleger er der, og alt er næsten som altid. Knapt er han begyndt at arbejde, før det alt for velkendte ubehag igen kryber ind i hans tanker. Den første sag, han får, er et aldeles ubehageligt mord på en ø syd for Göteborg. En kvinde og hendes to børn findes myrdet i et hus på øen; i et hus ved verdens ende. Men man finder også et spædbarn, som på mirakuløs vis har overlevet; medtaget men uskadt. Hvem har myrdet familien så brutalt? Og hvorfor blev spædbarnet skånet? Var det meningen, det skulle skånes, eller var det meningen, det skulle lide en langsom og pinefuld død? Edwardson skriver usædvanligt godt og er da også en af Sveriges mest respekterede krimiforfattere. Man er i sikre hænder hos ham, men neglebidende spænding bliver man ikke skånet for. _________________ ANMELDELSER: "...familiemysteriet her savner nu hverken snigende uhygge, gode psykiske forklaringer eller stadige overraskelser lige til det sidste. Og utilpassede nutidsskandinaver fascinerer tværtimod en læser som mig, ikke mindst fordi forfatteren finder sprog for ellers ordløse fornemmelser. Det samme gør seriens ny oversætter med stor sikkerhed." – Politiken