Læs uddrag
Læs

Solen græder over Irak

I april 2002 besluttede Anja Al-Erhayem, datter af en dansk mor og en irakisk far, at opsøge sine rødder i Irak. På det tidspunkt anedes Irak-krigen allerede i horisonten, og hun følte et behov for at stifte nærmere bekendtskab med et land, en kultur og en familie, som trods den geografiske afstand altid havde føltes nærværende. Hensigten var at filme og interviewe almindelige irakiske mennesker til en tv-dokumentar om hverdagslivet under Saddam Husseins knugende diktatur.

Vi følger indgående forfatterens oplevelser gennem hele forløbet: fra de første genvordigheder med at få en tv-station til at købe ideen over en dramatisk research-rejse til de to ophold hos familien i Irak, der siden skulle resultere i de to dokumentarudsendelser "Tilbage til Bagdad" og "Farlig frihed", som begge blev store seersucceser.

Undervejs stifter vi bekendtskab med forfatterens familie, som gennem årtier har været undertrykt af Saddams terrorregime. Vi følger kampen for at opnå et interview med Saddam Hussein og problemerne med at få lov at filme under censuren, og vi konfronteres med frygten hos den irakiske befolkning.

"Solen græder over Irak" er en personlig beretning om at finde sine rødder og om at være splittet mellem to kulturer. Anja Al-Erhayem (f. 1971) er læreruddannet og arbejder som foredragsholder og journalist. Hendes to dokumentarprogrammer "Tilbage til Bagdad" og "Farlig frihed" har modtaget flere internationale priser.
82,80  DKK
Køb Epub (e-bog)
Inkl. online adgang
Udgave
Trykt sideantal290 Sider
Udgivelsesdato02 aug. 2018
Sprogdan
ISBN epub9788726014815