Ansvar og den offentlige sfære

Ledelse og styring i den offentlige sektor er et varmt diskussionsemne i tiden. Den styringstænkning, som blev introduceret af moderniseringsstyrelsen tilbage i 1980’erne, har vist sig ikke at levere de resultater, som forventedes. Den mest gennemgående kritik til New Public Management er, at den med sin markedstænkning, økonomitænkning og rationalistiske ledelsestænkning har bidraget til øget bureaukratisering og et markant meningstab hos offentligt ansatte (Møller m.fl., 2016). Hypotesen bag denne artikel er, at der gennem de seneste årtier er sket en uhensigtsmæssig bevægelse i den offentlige sektor, hvor ledelsesmæssige fænomener såsom ansvar er gået fra at være betragtet som menneskelige og relationelle fænomener til at blive betragtet som strukturelle, administrative og tekniske fænomener. Men hvad vil det betyde, hvis vi fandt tilbage til det mellemmenneskelige og relationelle som den primære kontekst for udøvelse af ledelse?