Læs uddrag
Læs
Lyt til uddrag
Lyt

Skrøbelige hjerter

Anna Storm er en ung og samvittighedsfuld læge, der hver dag gør sit bedste for at leve op til løftet om at helbrede de syge og lindre smerterne hos de patienter, som hun behandler på hospitalet. Samtidig kæmper hun for at få hverdagen som enlig mor til at hænge sammen. Da hun en dag i skadestuen undersøger en ung biotekdirektør efter et trafikuheld, vurderer Anna umiddelbart, at han er uskadt. Men da hun et par uger senere erfarer, at manden har begået selvmord, begynder hun at undre sig. Hvad er det, der foregår? Da Anna finder ud af, at den afdøde var involveret i forskningssvindel og tilsyneladende havde modtaget trusler fra en højtstående person i den magtfulde medicinalindustri – og at sidstnævnte tilmed arbejder tæt sammen med Annas egen afdelingsleder på hospitalet – beslutter den unge læge sig for at tage affære. Med livet som indsats. På vej mod mysteriets opklaring får man et utilsløret kig ind i lægers hverdag, arbejdsvilkår og udfordringer med at få kabalen til at gå op.
 »Skrøbelige hjerter« giver ikke mindst et uventet indblik i hospitalsverdenens fastlåste hieraki og den medicinske forskningsverdens finurlige afkroge. Poleret for lægeromanernes sædvanlige romantik. I tilgift får læseren en cocktail af mord, kærlighed, sex, død, sorg, ensomhed iblandet en tigerstribet boxerpige. 
Vibeke Manniche er læge, phd, og har gennem mange år stået bag udgivelsen af en række læge- og sundhedsfaglige bøger, herunder mange børnefamiliers uundværlige opslagsværk, »Alt om Barnet«. Udover at være en flittig debattør har hun skrevet romanen »En særligdag« samt email-romanen »Kære @rvid«. 
»Skrøbelige hjerter« er Vibeke Manniches første spændingsroman.
186,75  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal236
Udgivelsesdato12 apr. 2011
Udgivet afLIVA
Sprogdan
ISBN trykt bog9788799160068
ISBN epub9788799160082
ISBN lydbog9788793253070