Læs uddrag
Læs

Fru Dannemand

Historisk roman fra Frederik den Sjettes tid

I 1790 fødes i Nyboder en pige, som får navnet Bendte Mortensdatter. Hun vokser op som en forholdsvis almindelig nybo'rstøs, selv om moderens honette ambitioner får hende til at sætte pigen i en lidt bedre skole udenfor Nyboder.

Omkring 1806 møder Bendte kronprinsregenten, den senere Frederik VI (1768-1839), som (muligvis tilskyndet af en af sine nære embedsmænd) tager hende som mætresse - et forhold, der med kortere og længere mellemrum varer resten af Frederik VIs liv, og gør Bendte Mortensdatter til Frederikke Benedicte Dannemand.

I denne, den suverænt længste og grundigste af de fire romaner i serien "I tronens skygge" giver Ewald på grundlag af myter, rygter, fakta og egen historisk forskning (han var noget af en specialist i netop denne periode af Danmarks-historien) en fremstilling af det til tider stormfulde forhold mellem de to - Danmarks sidste enevoldskonge og den kvinde, der var den sidste officielle kongelige mætresse - i en periode, der så Napoleons-krigene, Wienerkongressen, statsbankerotten, tabet af Norge og begyndelsen til en fri forfatning og det konstitutionelle monarki, vi kender i dag.

112,50  DKK
Køb Epub (e-bog)
Inkl. online adgang
Udgave
Trykt sideantal528 Sider
Udgivelsesdato18 maj 2015
Udgivet afeBibliotek 1800
Sprogdan
ISBN epub9788779794139