Lyt til uddrag
Lyt

Mortens besættelse

MORTENS BESÆTTELSE er en roman om en dreng og en ungdom, der er nødt til at blive voksne i en fart. Morten hører hjemme i ’det bedre borgerskab’, uden dog at føle sig hjemme, nogen steder. Der er meget at glæde sig over, men der er også meget, der skurrer i livet, synes han. Blandt andet det med pigerne, er ikke nemt. Også forholdet til faren volder problemer. I begyndelsen af gymnasietiden må Morten tage afsked med den pige fra klassen, han ikke kan lade være med at tænke på det meste af tiden. Anna flytter med sin familie til Tyskland, hvor faderen arbejder på en radiofabrik. Kort tid efter rygtes det i Fjordbyen, at hun og moderen er blevet interneret et eller andet sted. De er vist jøder. Ved begyndelsen af besættelsen er Morten startet på studierne i Århus. Han virker svag, men efterhånden bliver han mere og mere presset til at involvere sig. Det sker bl.a. i gennem en række uforpligtende seksuelle forhold, stærkt og moderne skildret, Efterhånden som vilkårene skærpes som besættelsesårene skrider frem, glider han ind i modstandsbevægelsen, hvor vi er vidner til en række voldsomme oplevelser. Ved krigens ophør er han omsider blevet voksen, og hjemme i Fjordbyen erfarer han, at Anna er indlagt på sygehuset, udmagret og desillusioneret efter at være bragt til Danmark af Folke Bernadottes hvide busser. Romanen slutter i 1946 med et spinkelt håb for fremtiden. Mortens besættelse er indlæst af Torben Sekov i 2015
166,88  DKK
Lydbog
 
Udgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato17 jun. 2015
Udgivet afLytteratur
Sprogdan
ISBN lydbog9788771627954