Den ondeste mand i live?

læsninger af og mod Carl Schmitt

Den kontroversielle tyske rets- og statsteoretiker Carl Schmitts (1888-1985) forfatterskab har siden 1930´erne været emne for en omfattende international debat. Kan man skelne manden fra værket, der er blevet læst, kritiseret og anvendt af tænkere fra højre til venstre og i fagene teologi, jura, politologi, filosofi, idéhistorie, litteratur etc.? Carl Schmitt, som den politiske tænker Hans Morgenthau kaldte ´den ondeste mand i live´ og som i 1933 meldte sig ind i nazistpartiet.

En af de væsentligste grunde til Schmitts genkomst er en voksende utilfredshed med den liberaldemokratiske ´kolonisering´ af kloden, hvor ikke-liberale styreformer og værdisæt i stigende grad problematiseres og kriminaliseres. Men også en række samfundsmæssige forandringer har bidraget til den nyere interesse for Schmitt: murens fald og amerikansk hegemoni har bragt spørgsmålet om verdensordenen øverst på dagsordenen; de nye krige og humanitære interventioner gør det vigtigt at diskutere krig som politisk middel; og på forskellig vis udstiller globalisering og terrorisme en krise for nationalstaten.

Denne introduktion til de centrale problemstillinger i Carl Schmitts politiske tænkning er den første af sin art i Danmark og henvender sig både til den, der har kendskab til Schmitts værk og til den, der ønsker en introduktion til diverse aspekter af hans tænkning. Antologiens forfattere diskuterer ud fra forskellige synsvinkler og traditioner, og hvordan - hvis overhovedet - man kan anvende hans analyser og kategorier på såvel historiske som på nutidige problemstillinger.
160,88  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal209
Udgivelsesdato16 nov. 2007
Sprogdan
ISBN trykt bog9788763505765