Læs uddrag
Læs
Lyt til uddrag
Lyt

Frihed, FIRE & familieliv

Bogen handler om en børnefamilie, som har taget et aktivt valg om at skrue ned for deres forbrug og i stedet investere pengene for at opnå mere økonomisk frihed i deres liv og på sigt økonomisk uafhængighed. 

Familien ønsker økonomisk frihed i livet på vej mod pensionen – de kalder det ’frihed på vejen’. Inspirationen til økonomisk frihed har de fra den amerikanske bevægelse FIRE (Financial Independence, Retire Early). I løbet af blot fire år har de fået mere overskud og økonomiske muligheder, de ikke tidligere havde, som fx muligheden for at tage et år ud af kalenderen for at rejse jorden rundt med børnene, tage orlov eller gå ned i tid for at blive frivillig. 

I bogen får du en beskrivelse af FIRE-bevægelsen og retninger inden for emnet. Dernæst en gennemgang af de forskellige beregninger, du kan bruge til at udregne, hvad det kræver, og hvornår du kan opnå økonomisk uafhængighed – også uden at det bliver ekstremt. Bogen giver dig et indblik i, hvordan familien skaber mere overskud i hverdagen og sparer penge ved hjælp af madplaner, foodprep, hverdagsoptimering og minimalisme. Du kan også læse mere om, hvordan familien finder frem til deres økonomiske mål, forbliver motiveret og skaber overblik over deres privatøkonomi, herunder konkrete eksempler, værktøjer og guides, herunder en lille guide til at komme i gang med at investere i aktier. I bogen indgår interviews med kvinder med vidt forskellige indkomstniveauer, der alle har valgt at gå mod økonomisk uafhængighed. 

Om forfatteren 
Emilie Ekelund Mørck er cand.merc. i markedsføring og ledelse og har de seneste ni år arbejdet i reklamebranchen og dagligvarebranchen. Emilie bor i København med hendes mand og to børn. For fire år siden blev familien optaget af, hvordan de kan få mere tid og økonomisk frihed i deres familieliv. Emilies personlige økonomiske rejse er gået fra at have en begrænset interesse for sin privatøkonomi til i dag at drive familiens rejse mod økonomisk uafhængighed, bl.a. via økonomiske målsætninger, budgetstyring og investering i aktier. Gennem sin Instagram-profil @emiliemoerck og FB-gruppen FIRE ladies DK inspirerer Emilie andre kvinder til at gøre det samme.
162,46  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal185
Udgivelsesdato02 nov. 2021
Udgivet afMuusmann Forlag
Sprogdan
ISBN trykt bog9788794086264
ISBN epub9788794258197
ISBN lydbog9788728188514