Læs uddrag
Læs

Lyng-Leif

Ib og Lone bor på den jyske vestkyst, hvor livet er hårdt, og klimaet hårdere. En mørk aften sidder Ib ved sin morfars grav i sine egne tanker, da han hører en mærkelig vrælen og ser nogen gå rundt på kirkegården. Stiv af skræk beder han den ukendte give sig til kende, og det er såmænd ingen anden end Mads Ringer. Han fortæller, at han har mødt en medtaget ung sigøjnerkvinde med et lille spædbarn. Barnet har han med i en kurv. Moderen ligger nu død af kulde i lyngen. Han beder Ib tage det lille barn til sig som sit eget, men vil Lone mon gå med til det? Det er jo et sigøjnerbarn...

"Lyng-Leif" er en spændende og stemningsfuld historie om nogle af de sidste sigøjnere på den jyske vestkyst. H.C. Vedsted har både selv kendt nogle af "de sidste tatere" og har endvidere læst meget om denne befolkningsgruppe og dens historie. "Lyng-Leif" er således både en rørende fortælling om et hittebarn og en spændende skildring af sigøjnerne, der boede i Vestjylland i starten af det tyvende århundrede. Hans Christian Vedsted (1885-1945) var en dansk forfatter, hvis bøger ofte knytter sig til den jyske vestkysts natur og dens folk. Han står blandt andet bag bøgerne "Hav-præst" og "Klit-Per".
82,80  DKK
Køb Epub (e-bog)
Inkl. online adgang
Udgave
Trykt sideantal243 Sider
Udgivelsesdato22 jun. 2021
Udgivet afSAGA Egmont
Sprogdan
ISBN epub9788726788440