Læs uddrag
Læs

Stormen - erotiske noveller

Udenfor rasede stormen. Træer væltede, broer og veje var lukkede, og al togtrafik i hele landet indstillet. Folk var strandet overalt, uden mulighed for at komme hjem, og vi gjorde som mange andre – fulgte opfordringen om at tweete #husly. Det er altid en satsning at åbne sit hjem for en fremmed, og vi havde også snakket om, at det kunne blive en både lang og kedelig aften. Men vi var heldige. Vi delte en flaske rødvin, mens vi alle tre hyggede os med at lave middag. Vi snakkede og lo, som om vi havde kendt hinanden i evigheder. "Mere vin," spurgte jeg, henvendt til dem begge og fyldte glassene op. Hun løftede sit glas i en skål, men mens vi skålede, lagde jeg mærke til, at hendes hånd gled hen i retning af vores gæst. Jeg så ikke nøjagtigt, hvor hun lagde hånden, men ved at følge armens retning så det ud til, at den landede på hans lår. Hans ansigtsudtryk afslørede, at jeg havde gættet rigtigt. Han rødmede lidt og så en anelse forvirret ud, men det var ikke muligt at skjule, at han også så fornøjet ud. Vinden ruskede godt i huset, hev i træerne i haven, mens regnen piskede mod ruderne ... Hvad skulle der ske denne aften? Læs også Morild og Interviewet. Siden 1984 har Cupido hver måned udgivet et magasin sprængfyldt med sexede historier og oplysende artikler med nyttig viden om seksualitet og nydelse uden fordømmelse eller skam. Alle er velkomne i Cupidos univers, og alle er repræsenterede. Læserne selv har skrevet novellerne bragt i magasinet, og de vil med garanti give dig røde kinder. Hverdagens sexliv er alt andet end ordinært, når Cupidos læsere tager det under kyndig behandling og leverer historier fyldt med glæde, legesyghed og nydelse.
10,80  DKK
Køb Epub (e-bog)
Inkl. online adgang
Udgave
Trykt sideantal18 Sider
Udgivelsesdato30 apr. 2021
Udgivet afCupido
Sprogdan
ISBN epub9788726719017