Læs uddrag
Læs

Den lille guide til Opsparing

Guiden, der får hurtigt i gang

Når det gælder vores privatøkonomi, er det nemt at komme til at jagte de hurtige løsninger, drømmen om den store gevinst eller løftet om at tjene penge uden at løfte en finger. Men hvis du vil skabe en sund og robust økonomi, hvor penge ikke er den afgørende faktor i alle dine livsvalg, skal du først skabe et stabilt økonomisk fundament. Det gør du ved at have det lange lys på, når du tager økonomiske beslutninger. De valg, der i dag virker rare og nemme, kan give gevaldige økonomiske tømmermænd på den lange bane. Ja, kviklån og afdragsfrihed, jeg kigger på jer. Jeg vil gerne hjælpe dig til at se helheden i din økonomi, så du på den lange bane ender der, hvor du gerne vil være. I denne bog vil du ikke finde detaljerede opgørelser over, hvor mange procenter af din indkomst du skal bruge på bolig, mad, rejser eller opsparing. Derimod vil jeg tale for, at du holder din privatøkonomi helt enkel. Få styr på dine værdier, brug dine penge der, hvor de skaber stor glæde for dig og dine, og skær alle andre udgifter væk. Så vil der, i de fleste økonomier, være penge tilovers til at spare op og investere for at nå dine mål.
Udgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato03 jul. 2020
Udgivet afForlaget Penge
Sprogdan
ISBN epub9788740411287