Læs uddrag
Læs

Intet tilgivet

Årsskiftet 2006-2007. Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København står for at skulle ryddes. Maja går i 1. g. Hun bor med sin mor på Frederiksberg, men tiltrækkes af miljøet i Ungdomshuset. Bjarne er en politibetjent, som Majas mor engang har haft et forhold til, og nu krydses Majas og Bjarnes veje på hver sin side af en konflikt uden vindere. Jeg kigger rundt og får øje på stabler af grønne mælkekasser. De fleste er fyldt med brosten, en enkelt med krysantemumbomber, og så er der en med nogle flasker. ”Molotovcocktails,” siger Morten forklarende, han har fulgt mine øjne. ”Hvad laver du?” spørger Kathrine. ”Jeg går i 1. g,” siger jeg og nipper til øllen. Kold og bitter. ”Vi går også i skole … for det meste,” griner Sofie. ”Men man bliver sådan lidt betonliguster i hovedet, hvis det er hver dag!” ”Kommer I sammen?” spørger Kathrine direkte. Hun går åbenbart i folk med træsko på og slipper sikkert godt fra det. Morten og jeg kigger på hinanden. ”Gør vi?” ”Det er flot klaret, Morten er simpelthen så svær at score,” siger Sofie. Kathrine griner bifaldende.
97,44  DKK
Køb Epub (e-bog)
Inkl. online adgang
Udgave
Trykt sideantal264 Sider
Udgivelsesdato19 apr. 2018
Udgivet afSkriveforlaget
Sprogdan
ISBN epub9788793678149