110kr

EPUB

Sørøvere på kongens bud

Af Niels Bjørn Hansen

Sørøvere på kongens bud” af Niels Bjørn Hansen fortæller den dramatiske his”torie om danske og norske sørøvere, der gik i krig mod England fra 1807-1814 og erobrede utallige engelske handelsskibe og enkelte krigsskibe. September 1807 var en sort stund i Danmarks historie. Englænderne tog den stolte danske flåde som krigsbytte efter et terrorbombardement af København. Det skabte vrede og had mod englænderne. Som et kontant svar på overfaldet udsendte kongen Christian den Syvende et kaperreglement, der gav danske og norske søfolk ret til lovligt sørøveri overfor fjenden – England. I dag deltager Danmark aktivt i bekæmpelse af somaliske pirater i Adenbugten og af pirater ud for Nigeria, men det er blot 200 år siden, at der var danske sørøvere på togt i de danske sunde og bælter. De dristige kapere voldte englænderne store problemer. Kaperne skulle have et kaperbrev, der gav dem autorisation som sørøvere. Uden kaperbrev ville de være blevet hængt fra rånokken, hvis de blev taget til fange af fjenden, Hurtigt blev 600 danske og 280 norske kaperbåde gjort klart til hævn og krig. Med navne som ”Hævneren”, Giengæld”, ”Satisfaction” og ”Patrioten” drog de på togt. Det lykkedes kaperne at erobre skibe og ladninger til en værdi af mere end 100 millioner rigsdaler, selvom englænderne forsøgte at beskytte sine handelsskibe i konvoj med krigsskibe. Hvis kaperne eller andre danske søfolk blev taget til fange af englænderne, blev de sat i de berygtede og uhumske flydende fængsler – prisonskibe – der lå for anker ud for de engelske flådehavne, bl.a. Portsmouth. Krigen mod England var fuld af modsætninger. Var kaperne fædrelandskærlige patrioter eller var de simple pirater på jagt efter bytte. ”Sørøvere på kongens bud” beskriver både de positive og negative sider af kaperiet. Journalist Niels Bjørn Hansen var i tre år signalgast i Den Kgl. Marine, og studerede litteraturhistorie på Københavns Universitet før han blev journalistelev på Frederiksborg Amts Avis. Senere gik turen til ”Politiken” og i mere end 30 år var han ansat i DR, bl.a. på TV-Avisen. I 2008 skrev han bogen ”B&W værftet der ikke måtte overleve” og i 2013 bogen ”En visnet blomst i hæderskrandsen” – om desertører og mytterister fra slaget på Reden den 2. april 1801. Denne bog er blevet en slags fortsættelse af min bog om slaget på Reden - ”En visnet blomst i hæderskrandsen” - ”Historien om desertører og mytterister fra slaget på Reden 1801”. Slaget i Kongedybet den 2. april 1801 er jo en forløber for de dramatiske begivenheder i 1807, hvor englænderne kom igen, bombede København og tog det hele. Nogle af deltagerne i slaget på Reden blev kapere, og de dukker også op i denne bog. Datidens aviser fortalte vidt og bredt om kapernes bedrifter, og det har jeg benyttet mig af med fin hjælp på Det Kgl. Bibliotek, der også har de gamle bøger stående. Bøger, som blev skrevet, da kaperne huserede, og der er også fascinerende øjenvidneskildringer. Min tanke har været at beskrive perioden med de mange rigtigt gode og spændende historier om kaperne og deres liv set fra forskellige sider. Kapere og kanonbåde bandt under krigen en større engelsk flådestyrke med viceadmiral James Saumarez som øverstkommanderende, og hans breve belyser situationen i de danske farvande under krigen set fra engelsk side. Kaperne forsøgte at erobre de engelske handelsskibe, som den engelske flåde på sin side forsøgte at beskytte ved at sejle i konvoj. Var kaperne gode patrioter eller var de sørøvere, som kun var ude efter bytte – nogle let tjente penge? Det er der ikke noget endegyldigt svar på. Jeg forsøger at beskrive kaperiet med sine sol- og skyggesider. Fra 1807 til 1814 blev der udstyret ca. 600 kaperbåde i forskellig størrelse i danske havne, og 280 blev udrustet i tvillingeriget Norge. Det var en betydelig styrke, som var til stor gene for englænderne. Kaperne blev også støttet stærkt af flådens kanonbåde, hvis de kom i knibe, og det skete ind imellem. FORORD ”Sørøvere på kongens bud” er en fortælling om krigen mod England fra 1807 til 1814. Om de danske kapere, der tog kampen op mod englænderne. Om min tip-tip oldefar Christian Hansen, der var lods i Helsingør, men på kongens bud blev kaper med kaperbrev, der var et slags næringsbrev som sørøver. Det var en dramatisk og modsætningsfuld periode i Danmarks historie, hvor vi efter bombardementet af København havde mistet vores stolte flåde til englænderne. Kaperkaptajn Christian Hansens meritter er en væsentlig årsag til, at jeg tog fat på denne bog .Han var en blandt mange typiske kapere, der udfordrede skæbnen , tog mange farlige chancer, generede fjenden og fik et pænt økonomisk udbytte af anstrengelserne. Denne bog er blevet en slags fortsættelse af min bog om slaget på Reden - ”En visnet blomst i hæderskrandsen” - ”Historien om desertører og mytterister fra slaget på Reden 1801”. Slaget i Kongedybet den 2. april 1801 er jo en forløber for de dramatiske begivenheder i 1807, hvor englænderne kom igen, bombede København og tog det hele. Nogle af deltagerne i slaget på Reden blev kapere, og de dukker også op i denne bog. Datidens aviser fortalte vidt og bredt om kapernes bedrifter, og det har jeg benyttet mig af med fin hjælp på Det Kgl. Bibliotek, der også har de gamle bøger stående. Bøger, som blev skrevet, da kaperne huserede, og der er også fascinerende øjenvidneskildringer. Forsvarets Bibliotek har ligeledes været meget behjælpeligt. Mange besøg er det også blevet til på det tidligere Handels- og Søfartsmuseum på Kronborg, som nu er blevet Museet for Søfart. Mine tre år som signalgast i Marinen har selvfølgelig også sat sine spor, når det gælder søkrigshistorien. Min tanke har været at beskrive perioden med de mange rigtigt gode og spændende historier om kaperne og deres liv set fra forskellige sider. Kapere og kanonbåde bandt under krigen en større engelsk flådestyrke med viceadmiral James Saumarez som øverstkommanderende, og hans breve belyser situationen i de danske farvande under krigen set fra engelsk side. Kaperne forsøgte at erobre de engelske handelsskibe, som den engelske flåde på sin side forsøgte at beskytte ved at sejle i konvoj. Var kaperne gode patrioter eller var de sørøvere, som kun var ude efter bytte – nogle let tjente penge? Det er der ikke noget endegyldigt svar på. Jeg forsøger at beskrive kaperiet med sine sol- og skyggesider. Fra 1807 til 1814 blev der udstyret ca. 600 kaperbåde i forskellig størrelse i danske havne, og 280 blev udrustet i tvillingeriget Norge. Det var en betydelig styrke, som var til stor gene for englænderne. Kaperne blev også støttet stærkt af flådens kanonbåde, hvis de kom i knibe, og det skete ind imellem. FORORD ”Sørøvere på kongens bud” er en fortælling om krigen mod England fra 1807 til 1814. Om de danske kapere, der tog kampen op mod englænderne. Om min tip-tip oldefar Christian Hansen, der var lods i Helsingør, men på kongens bud blev kaper med kaperbrev, der var et slags næringsbrev som sørøver. Det var en dramatisk og modsætningsfuld periode i Danmarks historie, hvor vi efter bombardementet af København havde mistet vores stolte flåde til englænderne. Kaperkaptajn Christian Hansens meritter er en væsentlig årsag til, at jeg tog fat på denne bog .Han var en blandt mange typiske kapere, der udfordrede skæbnen , tog mange farlige chancer, generede fjenden og fik et pænt økonomisk udbytte af anstrengelserne. Denne bog er blevet en slags fortsættelse af min bog om slaget på Reden - ”En visnet blomst i hæderskrandsen” - ”Historien om desertører og mytterister fra slaget på Reden 1801”. Slaget i Kongedybet den 2. april 1801 er jo en forløber for de dramatiske begivenheder i 1807, hvor englænderne kom igen, bombede København og tog det hele. Nogle af deltagerne i slaget på Reden blev kapere, og de dukker også op i denne bog. Datidens aviser fortalte vidt og bredt om kapernes bedrifter, og det har jeg benyttet mig af med fin hjælp på Det Kgl. Bibliotek, der også har de gamle bøger stående. Bøger, som blev skrevet, da kaperne huserede, og der er også fascinerende øjenvidneskildringer. Forsvarets Bibliotek har ligeledes været meget behjælpeligt. Mange besøg er det også blevet til på det tidligere Handels- og Søfartsmuseum på Kronborg, som nu er blevet Museet for Søfart. Mine tre år som signalgast i Marinen har selvfølgelig også sat sine spor, når det gælder søkrigshistorien. Min tanke har været at beskrive perioden med de mange rigtigt gode og spændende historier om kaperne og deres liv set fra forskellige sider. Kapere og kanonbåde bandt under krigen en større engelsk flådestyrke med viceadmiral James Saumarez som øverstkommanderende, og hans breve belyser situationen i de danske farvande under krigen set fra engelsk side. Kaperne forsøgte at erobre de engelske handelsskibe, som den engelske flåde på sin side forsøgte at beskytte ved at sejle i konvoj. Var kaperne gode patrioter eller var de sørøvere, som kun var ude efter bytte – nogle let tjente penge? Det er der ikke noget endegyldigt svar på. Jeg forsøger at beskrive kaperiet med sine sol- og skyggesider. Fra 1807 til 1814 blev der udstyret ca. 600 kaperbåde i forskellig størrelse i danske havne, og 280 blev udrustet i tvillingeriget Norge. Det var en betydelig styrke, som var til stor gene for englænderne. Kaperne blev også støttet stærkt af flådens kanonbåde, hvis de kom i knibe, og det skete ind imellem. ”Sørøvere på kongens bud” udkom den 4. september. Velegnet til historieundervisning i folkeskolen og gymnasiet.

Udgave: 1

Læseprøve: http://samples.pubhub.dk/9788799572137.epub

Sider: 165 Sider

Udgivelse: 2015 September

ISBN: 9788799572137

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder