Om forfatteren

Jørgen Koch (jko@innovate.dk), f. 1963, er en meget erfaren underviser og udvikler, der har haft egen virksomhed i it-branchen i mange år. Ud over at undervise i it har han blandt andet oversat en lang række it-fagbøger og udviklet kursusmaterialer til alle de førende programmer på markedet. Jørgen bruger sin store faglige viden og sit engagement iblandet humor som en bevidst del af indlæringsprocessen til at undervise på mange forskellige niveauer, og hans erfaring som flyveinstruktør gør, at selv svært forståeligt materiale bliver præsenteret på en letbegribelig måde.

Jørgen startede sit it-liv med Commodore 64 tilbage i sine unge teenageår og hoppede med på pc-bølgen, da denne startede i begyndelsen af 80'erne. I starten af 90'erne helligede han sig sin it-virksomhed på fuld tid med fokus på udvikling og undervisning.

Nærmest ved et tilfælde faldt han over udvikling af kursusmateriale til både egen og ekstern brug, da mange kursuscentre brugte kursusmateriale af meget blandet kvalitet, og har siden skrevet et utal af titler, der er udkommet både i ind- og udland.

Jørgen har også udviklet en del større Office-applikationer til bl.a. projektstyring, risikostyring, utallige analyseprogrammer m.v. til en lang række internationale virksomheder og offentlige institutioner.

Han er således en alsidig herre, elsker at have mange bolde i luften, og bruger en del af sin sparsomme fritid på at skyde konkurrenceskydning og køre motorcykelrally i Afrika, når der er tid og overskud til dette.

Læs uddrag
Læs

Office 2016 og Office 365

Alt du ønsker at vide om Office 2016 og Office 365
Denne bog er din garanti for at få mest mulig ud af Office 2016 programmerne Skype, Outlook, Excel, Word, PowerPoint. Desuden guider vi dig igennem funktionerne i Office 365 abonnementet, så du får fuldt udbytte af din investering.

I bogen lærer blandt andet, hvordan du kan lagre dine dokumenter og andre filer i skyen med tjenesten OneDrive. Når filerne ligger i skyen, er de sikrede i tilfælde af at din computer bryder sammen. Samtidig er filerne på én gang tilgængelige på både din computer, smartphone og tablet. Desuden kan dokumenter i skyen let deles med kollegaer eller venner, så I kan samarbejde om udarbejdelsen af den næste rapport, præsentation eller feriebudgettet.

Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog og er opsat som en kogebog, hvor hver enkelt side beskriver en enkelt funktion i det pågældende program. Du kan derfor bruge bogen som et opslagsværk, hvor du ikke behøver læse hele kapitler for at finde det, du søger.

Inklusiv gratis online adgang til bogen.
299,00  DKK
Køb trykt bog
Inkl. online adgang
99,00  DKK
Pdf & Epub
Inkl. online adgang
Udgave1
Trykt sideantal0
Udgivelsesdato16 dec. 2015
Udgivet afForlaget Libris
Sprogdan
ISBN trykt bog9788778537362
ISBN pdf9788778537393
ISBN epub9788778537409