Kupé nr. 6

88kr

Trykt udgave

Kupé nr. 6

Af Rosa Liksom

Pigen og manden. Sådan kaldes hovedpersonerne i denne ekstremt konkrete, poetiske og gådefulde roman.

Pigen og manden kommer tilfældigvis til at dele kupé på en togrejse mellem Moskva og Mongoliet. Hun er en ung finsk student og han en 45-årig russer. Året er 1986 og scenografien sibirisk vinter i et Sovjet på grænsen til sammenbrud. Hun har forladt Moskva og en indviklet kærlighedstrekant, han er på vej til et job på en byggeplads derude. Manden indtager uendelige mængder vodka, praler om sine evner som kvindebedårer. Kvinden er tavs, iagttager og tænker. Et umage par.

Dagene går, og nætterne. Den lange rejse bliver et møde mellem øst og vest, og mens byer, landsbyer, skove og dyr passerer forbi, drikker og fortæller manden om sit liv og om sit land. Gennem hans fortælling tegnes et levende portræt af 1980’ernes Sovjetunionen, den bestandige jagt på varer, forfaldet, kulden og den evige vodka.

Kupé nr. 6 er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2013 og vinder af Finlandiaprisen 2011 – Finlands største litterære pris.

OM FORFATTEREN
Rosa Liksom (f. 1958) er finsk forfatter og billedkunstner. For sine kortprosabøger Stoppested for en nat og Paradis på en øde vej modtog hun flere priser. Begge er udkommet på dansk ligesom (i 2001) romanen Crazeland.

PRESSEN SKREV

"Det er stor kunst, som den finske forfatter Rosa Liksom her præsenterer. På baggrund af togrejsen fortæller hun om Sovjetunionen, om forfaldet, fattigdommen og trøstesløsheden, men også om det storladne land og stoltheden hos mange russere. Rosa Liksoms sprog er helt specielt, meget poetisk og malende, og som læser fornemmer man skønheden i landskabet og de beklumrede dufte af sved og mad i den lille kupe. Sprogets rytme følger hjulenes omdrejninger, det er flot gjort." - Litteratursiden

"Intens roman er en værdig kandidat til Nordisk Råds Litteraturpris" - Politiken

"Det lyder måske som en lille bog. Det er den også umiddelbart, men den er så gennemført og gennemkomponeret. Så smuk og grum på samme tid. Det er prosa løftet op til højeste lethed og elegance, hvilket også er den sværeste kunst. Romanen viser, hvor enkel litteratur kan være, og så alligevel stor. Rosa Liksom slægter de store russiske klassikere på, forfattere som Tolstoj, Lermontov og Andrej Platonov. Ikke mindst sidstnævnte, Platonov, der med samme enkle midler som Liksom formår at skrive den mest intense prosa, må fremhæves." - Information

"Tonen er poetisk på trods af den barske realisme og kan minde om andre af Nordens store forfattere, fx Kerstin Ekman og Herbjörg Wassmo. Romanen er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2013 og fortæller i sin smukke form en anderledes, underfundig, rå og gådefuld historie, som vil blive stående og have læsere til alle tider." - Bibliotekerens lektørudtalelse

Lytteprøve: http://samples.pubhub.dk/9788711341308.mp3

Sider: N/A

Udgivelse: 2013 September

ISBN: 9788711341308

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder