131kr

EPUB

Hvis jeg kan, kan du også

Af Camilla Framnes, Karin Heurlin

Camilla Framnes var en slank teenager. Så kom hun på efterskole. Da hun gik ud af skolen, var hun blevet 20 kilo tungere. Siden steg vægten kilo for kilo. Til sidst måtte hun skifte sin seng ud, fordi den gamle havde en maxvægt på 130 kilo.

På det tidspunkt var det meste af Camillas liv på vej i den forkerte retning. Vægten, parforholdet, økonomien og ikke mindst hendes humør.

Men så vendte livet 180 grader. Det kan det nemlig, hvis man selv kæmper for det – og det gjorde Camilla. Fra den ene dag til den anden tømte hun køleskabet for at fylde det op med grøntsager og fedtfattige madvarer. Hun skiftede sine daglige chips, chokoladekiks og colaer ud med frugt og vand. Hun fandt motionsformer, som hun begyndte at holde af, og langsomt lærte hun at tænke positivt. Det gav resultater. På et år smed hun 50 kilo.

Bogen er Camillas helt personlige historie om et liv fuld af op- og nedture, hvor hun i årevis fandt trøst i maden. Hun fortæller ærligt om fortvivlelsen, da hun blev enlig mor som 18-årig. Om den store kærlighed. Om lykken ved at være mor. Og om de overraskelser, der gang på gang er væltet ind over hende, indtil hun valgte at tage livet i egen hånd.

Ikke alene smed hun overvægten. Hun blev også et menneske, der kom til at holde af sig selv, og som fik mod på at tage en uddannelse. Med livsstilsændringen faldt brikkerne på plads i familielivet. Hun fandt kærligheden igen og blev den aktive mor, som hun altid havde drømt om at være.

Læs, hvordan Camilla fik rettet op på sin tilværelse og fandt glæden i livet igen.

Sider: 207 Sider

Udgivelse: 2011 August

ISBN: 9788771086614

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder